Der er både forår og udligningsreform i luften. Det flyver i hvert fald rundt med indspark og ideer til, hvordan en reform af udligningssystemet skal tage et opgør med den nuværende måde, som kommunerne fordeler deres del af selskabsskatten på.

I et indlæg bragt på NB-Økonomi, har Dansk Erhverv foreslået at fjerne dækningsafgiften for private ejendomme, og reducere udligningsgraden på selskabsskatten. Et forslag, der hurtigt kan blive en milliarddyr fornøjelse for størstedelen af landets kommuner.

Ønsker at styrke kommunernes incitament

Som reglerne er skruet sammen i dag, så modtager kommunerne 14,24 procent af de samlede selskabskatteindtægter. Pengene fordeles mellem kommunerne efter virksomhedernes og de ansattes adresser. Den første del af Dansk Erhvervs forslag går på, at den andel der tilfalder kommunerne kunne hæves.

Den anden halvdel af forslaget går på udligningsgraden, som i dag er 50 procent. Den så interesseorganisationen gerne reduceret, eksempelvis til 25-30 procent. På den måde ville kommuner med de største gevinster få lov at beholde mere end i dag, og kommuner med lavere indtægter vil få mindre i udligning, og derfor også lide et større tab. Det ville ifølge DE styrke incitamentet til at pleje erhvervslivets vilkår ude i kommuner.

En sådan reduktion ville svarer til, at der bliver flyttet lidt over en milliard fra de 78 kommuner, der lige nu taber, over i kasserne hos de 20 kommuner der vinder. I kortet herunder har vi udregnet, hvad en udligningsgrad i størrelsesordenen 25 procent ville betyde med udgangspunkt i udligningen for 2025.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Dækningsafgiften

Det andet forslag fra Dansk Erhverv er enten at afskaffe dækningsafgiften eller i hvert fald øge udligningsgraden til 100 pct.

Dækningsafgiften kommer i to udgaver når det kommer til udligning. En på offentligt ejede forretningsgrunde og en på privatejede grunde. Der er 10 procent udligning på afgift opkrævet af offentlige ejendomme, og ingen udligning på afgift opkrævet af private. Ifølge Dansk Erhverv skaber specielt sidstnævnte et usundt incitament, da kommunerne kan opkræve afgiften, uden at skulle dele den med andre kommuner - og det gør afgiften særlig lukrativ at opkræve.

Dansk Erhverv taler specifikt om den dækningsafgift der går uden om udligningen, altså den på private forretningsejendomme, derfor er den vi tager hul på her.

I 2023 (de seneste regnskaber vi har) opkrævede 32 kommuner dækningsafgift. Ca. 2,1 mia. kroner fra private erhvervsgrunde. De penge barberes tilsvarende af blokstilskuddet, svarende til 367 kroner pr. indbygger. Har en kommune indtægter der større end dét beløb, så har kommunen en nettogevinst. Ud af de 32 der opkræver afgiften, har 23 kommuner en nettogevinst i det nuværende system. De sidste ni mindsker deres dog deres tab ved modregningen i bloktilskud.

Hvis man indførte 100 procent udligning i morgen, så ville de resterende 66 kommuner, der i dag har et nettotab på 367 kr. pr. indbygger fordi de ikke opkræver afgiften, overgå til en nettogevinst på samme beløb. De fleste af kommuner der i dag opkræver afgiften, vil til gengæld lide et betydelige tab. Eksempelvis ville topscoren, Købenavns kommune, miste 1.127 kr. pr. indbygger ved den manøvre.

Flere udligningsideer

Forslaget fra Dansk Erhverv er ikke det eneste bud på en ny udligning af selskabsskat som NB-Økonomi har set på. Herunder kan du læse om nogle af de andre forslag der præger debatten i disse dage.