Otte kommuner levede i 2025 ikke op til lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det er færre end året før, hvor 14 kommuner ikke levede op til kravene.

Men de kommuner, der fortsat ligger på den forkerte side af loven, kan nu se frem til, at deres sag bliver sendt videre til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.

"Min klare forventning er, at de kommuner, som ikke lever op til lovkravet, får rettet op. Kommunerne har haft fire år til at indfase reglerne om minimumsnormeringer og har modtaget bevilling til at sikre det. Jeg sender derfor i dag et brev til de kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse ikke levede op til lovkravet i 2025. Mit ministerie vil nu henvise sagerne til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen," siger børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.

I de tre kommuner, NB-Økonomi har talt med, bliver ministerens melding dog ikke mødt med stor bekymring. Til gengæld peger kommunerne på, at lovkravet kan være dyrt at ramme præcist, når institutionerne er små og ligger spredt.

Ikast-Brande Kommune er for andet år i træk blandt de kommuner, der ikke lever op til kravet. Men borgmester Ib Lauritzen (V) peger på, at kommunen allerede har reageret og afsat penge i det kommende budget.

"Hvis man vil gøre det på historiske tal, så må vi jo se, hvad Ankestyrelsen siger. Vi har lige vedtaget et budget, og der har vi sat midler af for at imødekomme det her behov," siger han.

Ifølge borgmesteren er det dyrt at flytte selv ganske lidt på kommunens gennemsnitlige normering.

"Det er faktisk lidt af en hård en, fordi det vil koste os i nærheden af tre-fire millioner at finde 0,1 på den her decimal," siger Ib Lauritzen.

Han mener, at en del af forklaringen er kommunens struktur med mindre institutioner, hvor det kan være vanskeligere at få normeringstallene til at gå op.

"Man prøver jo her at vedtage noget politisk, som kan gå rigtig træls i mindre befolkede områder, fordi så skal vi jo til at kigge på struktur, og så skal vi til at sammenlægge daginstitutioner og gøre dem større, så man nemmere kan opnå de her fordelingstal," siger han.

Samtidig kommer yderligere ændringer af reglerne de kommende år. Her vurderer Ib Lauritzen, at den samlede regning bliver betydelig.

"For os kommer det til at betyde, at vi skal bruge 10-12 millioner, som ikke er finansieret, og som så skal skæres væk fra noget andet," siger han.

Thisted er allerede kommet på den rigtige side

Også Thisted Kommune er for andet år i træk blandt kommunerne, der ikke levede op til minimumsnormeringerne i 2025.

Ifølge formand for Børne- og Familieudvalget Casper Søe-Larsen (LA) skyldes det først og fremmest kommunens mange små og decentrale daginstitutioner.

"Vi er en landdistriktskommune, så vi har jo mange decentrale institutioner, og der har det bare været svært at få en personalesammensætning, hvor vi lige kunne få de her ting til at gå op," siger han.

Ifølge Casper Søe-Larsen er der samtidig tale om små afvigelser. Han oplyser, at Thisted i gennemsnit manglede 0,2 på normeringen i børnehaverne og 0,1 i vuggestuerne.

Og allerede i 2026 er kommunen ifølge udvalgsformanden kommet på den rigtige side af lovkravet.

"Jeg kan jo følge tallene nu. Der overholder vi loven omkring minimumsnormeringer, så det tager jeg med ophøjet ro, at der er en minister, der slår store slag omkring det her," siger Casper Søe-Larsen.

Han mener samtidig, at ministerens melding om at sende sagerne til Ankestyrelsen har et klart politisk element.

"Det her er jo bare en politisk slagmark, og jeg er helt med på, at det er en minister, der vil gøre det til en politisk slagmark. Men hos mig og som udvalgsformand tager jeg det med stor sindsro," siger han.

Thisted har også taget højde for de kommende ændringer i reglerne. Blandt andet vil ændrede regler for, hvilke ledere der kan tælle med i normeringen, ifølge Casper Søe-Larsen få kommunen til at ændre ansættelsesstrukturen i nogle institutioner.

"Vi er jo nødt til at ændre ansættelsesstrukturen for dem, vi i dag kalder for ledere. Det er vi simpelthen nødt til for at finde vej igennem det her, fordi godt nok er der kommet økonomi til, men slet ikke økonomi, der kan gøre, at alle de ledere, der er ledere ude i vores decentrale struktur, kan fortsætte som ledere i morgen," siger han.

Holstebro: Opgørelsen blev ændret undervejs

Holstebro Kommune er ny blandt kommunerne, der ikke levede op til minimumsnormeringerne i 2025.

Her peger borgmester Kenneth Tønning (V) på en anden forklaring. Ifølge ham blev opgørelsesmetoden ændret, mens året allerede var i gang.

"Det er jo den måde, man opgør det på, som har ændret sig hen over 2025. Og det er jo problemet, når man er i gang med året," siger Kenneth Tønning.

Konkret fik kommunen i løbet af året besked om, at medarbejdere ansat gennem forskellige beskæftigelsesordninger som løntilskud og virksomhedspraktik ikke måtte tælle med i normeringen.

For Holstebro betød det, at 10,3 årsværk måtte tages ud af regnestykket.

"Det var jo 10,3 årsværk, vi skulle pille ud af vores opgørelser. Og det var derfor, vi ikke levede op til minimumsnormeringerne," siger Kenneth Tønning.

Han mener samtidig, at finansieringen af minimumsnormeringerne rammer kommunerne forskelligt. Kommuner, der før indførelsen lå længst fra minimumsnormeringerne, har ifølge borgmesteren haft sværere ved at nå målet.

Og når nye krav ikke er fuldt finansieret, må pengene ifølge ham findes andre steder i den kommunale økonomi.

"Så tager vi det ud af skolerne eller ældreplejen eller et eller andet. Sådan er det jo i nogle kommuner. Og når det så ikke er fuldt finansieret, så går det jo ud over nogle andre områder," siger Kenneth Tønning.

Jacob Mark fastholder omvendt, at minimumsnormeringerne handler om mere end kommunernes regneark.

"Børn har brug for trygge voksne omkring sig, som har tid til at se dem og være der for dem. Vi indførte netop minimumsnormeringerne for at sikre, at alle børn i vuggestuer og børnehaver får den tid og omsorg, de har brug for og fortjener. Derfor er det også alvorligt, når kommuner ikke lever op til lovkravet. Det handler ikke bare om tal i et regneark, men om pædagogisk personale, der ikke er sammen med vores børn," siger han.

Nye krav presser økonomien yderligere

Samtidig står kommunerne over for nye krav på området. Fra 2027 skal minimumsnormeringen på én voksen til seks børn også gælde i forårs-SFO'en helt frem til skolestart i august. Det betyder et øget behov for pædagogisk personale i de måneder, hvor børnene i dag typisk er overgået fra børnehave til SFO. Regeringen har lagt op til, at merudgiften skal kunne rummes inden for det generelle løft af kommunernes serviceramme frem for at blive kompenseret særskilt efter DUT-princippet.

Dertil kommer et fortsat udestående fra regeringens udspil fra 2025 om at tage ledere ud af opgørelsen af minimumsnormeringerne. Der er afsat penge til ændringen, men den nødvendige ændring af dagtilbudsloven er endnu ikke vedtaget.

Kommunerne forventes samtidig at indrette sig efter den politiske aftale. Finansieringen er fordelt gennem bloktilskuddet og følger derfor ikke nødvendigvis den enkelte kommunes konkrete merudgift. Det betyder, at nogle kommuner kan få en lokal underfinansiering og selv må finde pengene andre steder i budgettet, hvis de skal leve op til det kommende krav.