Selskabsskatten kan hurtigt blive den helt store elefant i rummet, når politikkerne på den anden side af en udligningsanalyse skal strikke et udligningssystem sammen.

Tilbage i februar, tog en af de helt store vindere på selskabsskatten, Gladsaxes borgmester Trine Græse (S), hul på diskussionen, med sit bud på, hvordan man nu og her kunne sætte en bremse systemet.

Anledningen er, at den nuværende ordning, gentagende gange og af flere eksperter, er kåret som en af de mest skævridende dele af det nuværende udligningssystem. Lige nu vinder en gruppe på ca. 18-20 mange millioner kroner hvert år. Konsekvensen er, at de resterende kommuner står tilbage med modregning i statens tilskud, som de selv skal betale.

Dermed kan der være mange potentielle udligningskroner på spil, hvis politikerne på Christiansborg, for alvor ønsker at flytte rundt på nogle penge mellem kommunerne, uden at skulle øge statens antal af tilskud og bidrag.

En af de helt store selskabsskattevindere stempler ind

Borgmesteren fra Gladsaxe, der har en god portion af Novo-afdelinger beliggende inden for kommunegrænsen, kommer ikke med en langsigtet plan, men konstaterer, at problemerne er så fremskredne, at man allerede nu må låse gevinsterne hos de helt store vinderkommuner.

Trine Græse foreslår derfor, at man allerede inden udligningsdiskussionen er gået i gang, lægger et loft på 10.000 kr. pr. indbygger over en kommunes indtægter fra selskabsskatten, for at sikre, at de kommuner der lige nu har meget store indtægter, i hvert fald ikke øger afstanden ned til de kommuner, der lige nu taber.

Hvis man går videre med den tanke, ville det dog kun få konsekvenser for to af landets kommuner, Gladsaxe og Ballerup, der lige nu er de to eneste kommuner, der har en gevinst i den størrelsesorden.

Indførte man borgmesterens loft, og fordelte de to kommunernes gevinster på den anden side af loftet ud, ville det resultere i ca. 17 kr. pr. indbygger ekstra til de resterende kommuner. Et indtægt, der ikke ville betyde meget for de kommuner, der lige nu taber flere hundrede kroner pr. indbygger i det nuværende system.

Beløbet som Ballerup og Gladsaxe ville skulle aflevere, ville dog være i størrelsesordenen af 105 mio. kr. Så selvom det ikke ville rykke meget på landsplan, så ville det betyde, at begge kommuner skulle aflevere lidt over 1.000 pr. indbygger af deres nuværende gevinster. Hertil skal det nævnes, at de to kommuner, som de eneste, lige nu har et 'selskabsskattefrikort' på sammenlagt 76 mio. kroner, som de kan beholde, uden at de indgår i udligningen.

Beskatningsgrundlaget kan udvides

En anden mulighed som også har været oppe og vende i debatten, ville være at lade selskabsskatteindtægterne indgå i beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlaget består i øjeblikket af borgernes skattepligtige indkomster plus beregnede værdier af grunde og produktionsjord.

Eftersom at der allerede er fastsat en mere progressiv udligningsgrad af beskatningsgrundlaget, hvor fattigere kommuner får mere i udligning og meget rigere kommuner afleverer meget, ville denne metode give en markant anderledes udligning end den nuværende.

Det ville dog helt sikkert også give anledning til en del utilfredshed og slagsmål kommunerne imellem, specielt fra de kommuner, der i dag både har et højt beskatningsgrundlag og en gevinst på selskabsskatten.

Hvordan den helt præcise fordeling af indtægterne ville falde ud, er et spørgsmål der involverer en del teknik. Fordelingen ville dog ligne den udregning vi bragte i fredags, hvor vi på NB-Økonomi eksperimenterede en udligningsgrad på 95 pct. på selskabsskatten.