Af Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv og Morten Jung, branchedirektør for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv

Regeringen planlægger en reform af det kommunale udligningssystem på baggrund af en grundig analyse. Kommissoriet for analysearbejdet forventes at være klar medio 2025. I den forbindelse bør blikket rettes mod dækningsafgiften på erhvervsejendomme: Afgiften bør inddrages i udligningen for at skabe et mere gennemsigtigt system og samtidig styrke erhvervslivet.

Et skævt system uden transparens

I dag har kommuner mulighed for at opkræve en dækningsafgift på erhvervsejendomme, men disse midler indgår ikke i den kommunale udligning. Det betyder, at 32 kommuner i 2025 har valgt at bruge denne afgift som en ekstra indtægtskilde uden at dele provenuet med andre kommuner. Kommuner kan dermed omgå udligningssystemet, hvilket skaber vilkårlige forskelle og undergraver selve systemets formål om solidaritet og balance mellem kommunerne.

En bremse for erhvervslivet

Dækningsafgiften gør det dyrt at drive virksomhed i de kommuner, der opkræver den. For mange virksomheder er det nødvendigt for deres forretning at være placeret i nærheden af de større byer, hvilket ofte er netop de kommuner, der opkræver afgiften. De virksomheder, der har mulighed for frit at vælge placering, søger typisk mod kommuner uden afgiften – stik imod hvad der burde være i kommunernes interesse. Hvis afgiften derimod blev inddraget i udligningssystemet, ville kommunerne miste incitamentet til at opkræve den og i stedet fokusere på at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet.

En bedre model for udligning

Løsningen er klar: Dækningsafgiften bør indgå 100 pct. i den kommunale udligning med modregning i bloktilskuddet, eller endnu bedre: man kan helt afskaffe dækningsafgiften. Til gengæld bør kommunerne få lov til at beholde en større del af selskabsskatten, end det er tilfældet i dag.

I dag beholder kommunerne ca. 1/7 af selskabsskatten fra de virksomheder, der er etableret i deres område. Desværre bliver en stor del af incitamentet ved at have produktive virksomheder udhulet ved, at der sker modregning i udligningen, hvis man ligger over landsgennemsnittet, og man bliver kompenseret, hvis man ligger under. Modregningen er i begge tilfælde på 50 pct. af forskellen. Dette kan justeres, så der kun modregnes eller kompenseres med en mindre del – eksempelvis 25-30 pct. Det vil give kommunerne en reel fordel ved at tiltrække flere virksomheder.

Hvis vi vil have et mere retfærdigt, gennemsigtigt og erhvervsvenligt udligningssystem, skal dækningsafgiften afskaffes eller inddrages i den kommunale udligning. Kommunerne bør belønnes for at skabe et godt erhvervsklima, ikke for at opkræve ekstra afgifter. En omlægning, hvor dækningsafgiften fjernes, og selskabsskatten i højere grad bliver en lokal indtægtskilde, vil være et skridt i den rigtige retning. Det er tid til at sikre et udligningssystem, der fremmer vækst og udvikling i hele landet.