Det vil være en af de største omfordelingsøvelser i mange år, hvis Christiansborg beslutter at skrue på de knapper, der styrer kommunernes del af selskabsskatten. Som systemet er i dag, vinder en håndfuld på plus-minus 20 kommuner store beløb hvert år, imens de resterende kommuner taber store beløb. Men vælger politikerne at trække i nogle af de helt store håndtag, så ville billedet ændre sig markant.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget

Analysen tager afsæt i de forslag, som VIVE-forsker Niels Jørgen Mau Pedersen fremlægger i et debat indlæg i NB-Økonomi i dag. Indlægget kan du læse her:

Problematikken i en nøddeskal

En af de helt store knaster i systemets nuværende sammensætning er, at en kommune enten betaler eller modtager halvdelen af forskellen til den landsgennemsnitlige indtægt fra selskabsskatten. Samtidig modregnes kommunernes samlede andel i selskabsskatten i bloktilskuddet. I 2025 drejer det sig om næsten 13 mia. kr.

Lidt firkantet betyder det, at en given kommunen skal have en indtægt, der er over landsgennemsnittet, hvis den ikke skal lide et tab når først modregningen i balancetilskuddet har fundet sted.

De seneste års gunstige tider for specielt medicin- og energibranchen betyder ikke kun et højt landsgennemsnit, men også at de fleste selskabsskattekroner allerede er koncentreret i meget få kommuner. Det skaber store uligheder mellem kommunerne.

Højere udligningsgrad

En af måderne man kunne komme ulighederne til livs, ville være at hæve udligningsgraden markant. I dag er den på 50 procent. Men hvis man politisk vil de store uligheder til livs, kunne man skrue udligningsgraden op. Tallene 75 og 95 pct. nævnes tit i debatten, inspireret af det resterende udligningssystem. I kortet her under kan du se, hvad en udligningsgrad på 95 pct. i 2025 ville betyde for din kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

I kortet er det få kommuner, der som systemet er i dag, ligger lige på grænsen med kun ganske få kroner i overskud. De ville ende med at komme en lille smule i underskud, hvis man skruede udligningsgraden op. Årsagen er ikke en afrundingsfejl, men et resultat af Ballerups og Gladsaxes 'rabat' i den nuværende ordning. De to kommuner har et 'selskabsskattefrikort' på 76 mio. kr., som de resterende kommuner 'betaler for'. Derfor ville kommuner på der i dag er på vippen, sandsynligvis få et lille minus, ved en opjustering til 95 pct.

I kortet herunder kan du se forskellen i kr. pr. indbygger ved 95 pct., sammenlignet med den nuværende udligningsgrad på 50 pct.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Hvis man fjernede kommunernes andel

Kommunerne får i dag 14,24 procent af de samlede selskabsskatter. Den procentdel er dog ikke skrevet ind i grundloven, og den kunne der i princippet også skrues på.

Hvis andelen blev sænket ville forskellene kommunerne imellem også mindskes. Selvfølgelig under forudsætning af, at andelen sænkes nok til at modgå den samlede stigning, der de sidste år har præget indtægterne fra selskabsskatten.

I kortet herunder er vi gået med det mest radikale forslag, og helt fjernet kommunernes andel af selskabsskatten. Det ville i princippet resulterer i et øget bloktilskud på cirka 13 milliarder kroner, og det ville give cirka 2.100 kroner pr. indbygger af til alle kommuner.

Det skal her bemærkes, at en dag-til-dag afskaffelse af den her kaliber er urealistisk uden en form for overgangsordning, men vi har taget kortet med for at vise, hvilke byrdefordelingsmæssige forskelle forslaget i sin grundform ville betyde. Her er 'selskabsskattefrikortet' til Gladsaxe og Ballerup ikke medregnet.