Af Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE

Når en analyse på et tidspunkt igangsættes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om udligning, vil der være mulighed for at vurdere udligningen af den kommunale andel af selskabsskatten.

Emnet har tidligere været til diskussion ved forskellige lejligheder. Det er dog kun én gang analyseret mere grundlæggende (i 1996 betænkning nr. 1316). Emnet er senest berørt i et notat udarbejdet af VIVE til Vesthimmerlands Kommune fra 2024.

Med kommende udligningsarbejde er der efter alt at dømme chancen for at se nærmere på sagen.

Reglerne i dag

Kommunerne har modtaget en andel af den ellers statslige selskabsskat i en meget lang årrække – faktisk tilbage til 1960, vel at mærke oprindelig uden udligning. Det var først ved finansieringsreformen i 2007 at der blev indført en 50 pct. udligning. Den førnævnte 1996-betænkning banede måske vejen for det. I den seneste 2020-reform spillede den daværende regering først ud med en reduktion af udligningen, hvilket dog blev opgivet i den endelige reform.

Her blev den kommunale andel af selskabsskatten nedsat en smule – og det blev forjættende betegnet som en øget udligning i lovforslaget, selv om der ikke direkte var tale om det helt bogstaveligt talt. Det var dog en ned-justering af den kommunale andel af skatten, som kan siges at lempe udligningsbehovet en smule.

Er selskabsskat en god kommunal skat?

Det første spørgsmål der kan stilles er, om selskabsskat i det hele taget er en ”god” kommunal skat?

Hvis man læser i faglitteraturen er svaret nok ”nej”.

Der er således ikke nogen oplagt sammenhæng mellem skatten og modtagelsen af kommunale ydelser. Skatten er meget uens fordelt mellem kommunerne, og provenuet svinger en del mellem årene. Alt sammen noget der i udgangspunktet fører til at fraråde kommunal selskabsskat.

Omvendt kan der være hensyn, der taler for kommunal selskabsskat herunder at bidrage til at give kommunerne en interesse i erhvervsudvikling. Der må politisk foretages en samlet vurdering af disse hensyn. Også visse andre lande kender dog til lokal selskabsskat.

Kan den afskaffes eller kommuneandelen reduceres?

Det er teknisk nemt - men en afskaffelse af den kommunale andel af selskabsskatten og kompensation via bloktilskuddet vil have betydelige omfordelende virkninger.

Mindre drastisk kan kommunernes andel (yderligere) nedsættes, sådan som man gjorde i 2020-reformen.

Kan udligningsintensiteten ændres?

Bibeholdes kommunal selskabsskat kan udligningsintensiteten overvejes. Den er i dag på 50 pct., men kan øges til fx 75% eller 95% som i det øvrige udligningssystem. Eller selvfølgelig sættes ned.

Fordelingsvirkningerne mellem kommunerne vil kunne være ret betydelige. Billedet vil formentlig være, at nogle forholdsvis få kommuner kan blive meget påvirkede, mens det store flertal i kommuner vil observere mere begrænsede ændringer. Det hænger selvfølgelig sammen med den meget ulige fordeling af skatten i dag.

Kommunale omkostninger ved at have selskaber

Hvis udligningen forøges vil de kommuner, der i dag modtager store beløb i dag fra selskabsskatten, rimeligvis fremhæve, at der kan være udgifter forbundet med at have et selskab liggende. Der peges formentlig på udgifter til infrastruktur og vejvedligeholdelse, miljøudgifter, byggesagsbehandling osv. Dette aspekt var også nævnt i betænkningen fra 1996, men ikke med ”tal på bordet”. Udgifter med relation til pendling er i øvrigt analyseret i senere betænkninger.

Skulle det vise sig, at der er målbare udgifter forbundet med selskaber, kan det tale for at begrænse udligningsintensiteten eller snarere at have et kriterium i den almindelige udligning af udgiftsbehov, der tager højde for dette.

Kommissorium afgørende

Samlet set synes det ret oplagt at se nærmere på disse spørgsmål, men det kræver selvsagt en politisk beslutning herom. Det må i første omgang afhænge af kommissoriets udformning.