Dansk økonomi befinder sig på overfladen i en stærk tilstand med rekordhøj beskæftigelse og en usædvanlig høj forventet BNP-vækst på over fire procent i år. Men under motorhjelmen lurer markante faresignaler, der ifølge overvismand Jakob Roland Munch kan få konsekvenser for både statsfinanserne og det økonomiske råderum ude i landets kommuner

Ved præsentationen af efterårets vismandsrapport spurgte NB-Økonomi, om vismændenes lavere vurdering af råderummet giver plads til, at kommunerne kan fortsætte ad den vej, som de seneste økonomiaftaler har lagt ud. Svaret afhænger ifølge overvismanden af, hvordan regeringens politiske løfter bliver omsat til konkrete beslutninger.

"Ja, det bliver jo spændende at se. De 86 milliarder, vi beregner i råderum, det er jo uden nogle af de ting, som diskuteres, men som ikke er nedfældet i vedtagen politik endnu," sagde Jakob Roland Munch.

Vismændene vurderer råderummet i 2035 til 86 milliarder kroner, knap 18 milliarder mindre end Finansministeriet. Allerede i 2030 er forskellen knap ni milliarder kroner. Med vismændenes beregninger er der dermed mindre plads til nye politiske prioriteringer, herunder løft af den kommunale velfærd.

Pengene har allerede politiske formål

Jakob Roland Munch understregede, at hele råderummet ikke kan betragtes som frit til nye prioriteringer. Flere af regeringens politiske ønsker vil kræve betydelige beløb, selv om de endnu ikke er indarbejdet som vedtaget politik.

"Noget af det er jo egentlig allerede disponeret, men det ligger bare ikke i den vedtagne lovgivning endnu – for eksempel opnormering af militæret, eller hvis man gerne vil lette momsen på et tidspunkt, så er det jo også noget, der kommer til at spise af det råderum," sagde han.

På NB-Økonomis spørgsmål om pladsen til både det demografiske træk og fortsatte kommunale serviceløft ville han ikke på det foreliggende grundlag opgøre, hvad der bliver tilbage. Han henviste blandt andet til, at den konkrete udmøntning af forsvarsudgifterne og momsnedsættelsen endnu ikke ligger fast.

"Vi ved selvfølgelig godt, at der står, at momsnedsættelsen skulle koste omkring 17 milliarder for eksempel. Der er også nogle tal omkring forsvarsudgifterne, men vi kan ikke rigtig sige noget med sikkerhed, før vi ved, hvad der bliver gennemført."

Forskellen mellem regeringens og vismændenes råderum skyldes blandt andet forskellige forventninger til beskæftigelsen og produktiviteten. Jakob Roland Munch fremhævede samtidig, at råderumsberegningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.

"Regeringen har et lidt højere råderum, og det hænger sammen med, at de har et mere optimistisk syn på beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen, men der er også mange andre ting, der ligger i maskineriet, når man laver sådan en råderumsberegning."

Høj vækst med risici

Usikkerheden om råderummet ændrer ikke ved, at dansk økonomi ifølge overvismanden grundlæggende står stærkt. Beskæftigelsen er rekordhøj, og BNP ventes at vokse med over fire procent i år, i høj grad som følge af medicinalindustriens fremgang i begyndelsen af året.

Kigger man ud over resten af økonomien, er væksten mere afdæmpet, særligt i servicesektoren. Samtidig kan vedvarende høje energipriser svække væksten og løfte inflationen.

I vismændenes risikoscenarie, hvor olieprisen bliver liggende omkring 100 dollar pr. tønde, bliver inflationen næste år omkring tre procent mod omkring to procent i hovedscenariet. BNP-væksten bliver samtidig omkring et halvt procentpoint lavere.

"Jo længere tid man har høje energipriser, jo mere vil det slå igennem," sagde Jakob Roland Munch om påvirkningen af priserne.

Vedvarende høje energipriser kan også øge kommunernes udgifter. Betydningen for deres økonomiske råderum afhænger blandt andet af, hvordan udgifterne udvikler sig i forhold til pris- og lønreguleringen af deres økonomiske rammer.

Vil give mulighed for at føre opsparing videre

Hvis kommunerne samlet bruger mindre end årets serviceramme, giver det i dag ikke automatisk mulighed for at bruge tilsvarende mere året efter. Vismændene peger derfor på, at reglerne bør overvejes ændret, så et "veldefineret mindreforbrug" kan overføres til efterfølgende år. Dermed kan kommunerne få mulighed for at udskyde udgifter uden at miste pladsen til dem under udgiftsrammen.

NB-Økonomi spurgte, hvad et veldefineret mindreforbrug konkret skal omfatte. Jakob Roland Munch understregede i sit svar, at rapporten ikke fremlægger en færdig model.

"Det er en kort bemærkning, vi har om den aktuelle økonomiske politik. Princippet er, at man gerne vil tillade, at man har en vis opsparing, som man kan føre videre over årene, så man undgår 'benzin-afbrænding' sidst på året."

Vismændene vil fastholde budgetlovens system med udgiftslofter og sanktioner, men åbner for at ændre det etårige perspektiv. Jakob Roland Munch begrundede interessen for kommunernes budgetstyring med, at den også har betydning for den samlede økonomi.

"Det er, fordi det er vigtigt i forhold til de offentlige finanser, hvordan kommunernes økonomi hænger sammen og bliver styret; det betyder meget for finanseffekten."

Stramninger før lempelser

Selv om de offentlige finanser ifølge overvismanden grundlæggende er sunde, anbefaler vismændene forsigtighed i de nærmeste år. Danmark befinder sig i en behersket højkonjunktur, og yderligere finanspolitisk lempelse kan øge presset på priser og lønninger.

Samtidig skønner vismændene, at det strukturelle underskud rammer budgetlovens grænse på én procent af BNP i både 2027 og 2028. Det strukturelle underskud er et beregnet mål, hvor der blandt andet korrigeres for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser.

"Det er derfor, vi råber vagt i gevær. Det er vores rolle som finanspolitisk vagthund at sige til, når vi nærmer os den grænse," sagde Jakob Roland Munch.

Han fremhævede samtidig, at tidspunktet for leveringen af forsvarsmateriel kan flytte udgifter mellem årene. Når det beregnede underskud allerede ligger på grænsen, kan sådanne forskydninger skabe risiko for en overskridelse.

Han ville dog ikke udpege konkrete politiske forslag, som regeringen bør udskyde. Anbefalingen handler om rækkefølgen: Regeringen bør gennemføre stramningerne før de initiativer, der øger udgifterne eller sænker skatterne.

"Vi peger ikke på konkrete forslag, men vi siger bare, at stramningerne vil være kloge at tage før lempelserne i regeringsgrundlagets finanspolitik netop af hensyn til, at vi gerne vil undgå at bryde budgetloven."