Den meget høje likviditet kan ende med at begrænse kommunernes lyst til at reagere på de økonomiske incitamenter, der ellers er bygget ind i udligningssystemet for at tilskynde til en effektiv drift. Sådan lyder det fra Det Økonomiske Råd, der i går udgav en ny rapport.

I rapporten ser vismændene blandt andet på det noget paradoksale i, at kommunerne gennemsnitligt lider et nettotab, når borgere udenfor arbejdsmarkedet går fra kontanthjælp til få timers ugentlig beskæftigelse. Og her påpeger de netop den store likviditet som en mulig årsag til, at kommunerne har valgt ikke at reagere på det ellers uheldige incitament i udligningssystemet.

Men selvom den store likviditet ganske vist kan have afholdt kommunerne fra de mest 'utilsigtede tilskyndelser' i denne omgang, så advarer vismændene i samtidig, at den effekt også gælder den modsatte vej. Med andre ord: For mange penge på kistebunden mindsker også kommunernes appetit på de mere 'tilsigtede tilskyndelser' i systemet, der skal tilskynde til en effektiv drift af kommunerne.

"En sådan situation (høj likviditet, red.) kan mindske tilbøjeligheden til at reagere på tilskyndelser (tilsigtede eller utilsigtede), der øger kommunens nettoindkomst," skriver Det Økonomiske Råd.

Rådet peger på, at budgetloven og de offentlige udgiftslofter begrænser kommunernes mulighed for at bruge af den stigende likviditet, eks. på velfærdsforbedringer eller anlæg, selv hvis der skulle være et politisk eller lokalt er ønske om det. Det kan lede til en fortsat ophobning af midler i kommunekassen, og det betyder samtidig, at flere kommuner derfor har et mindre økonomiske incitament til at reagere på ændringer, der skal ellers skal forbedre driften. Det skal dog også nævnes, at kommunerne har muligheden for at sænke skatten eller lade midlerne stå som buffer til fremtidige udgifter til indkomstoverførsler som kommunerne betaler størstedelen af.

I grafen herunder kan du se udviklingen i den kommunale likviditet, og hvordan det størrelsen fordeler sig.

Kilde: Det Økonomiske Råd, efterårsrapport 2025.

En varm kommunal kartoffel

Udviklingen i den kommunale likviditet har været et stort politisk emne tilbage i foråret. Både størrelsen, men også fordelingen, af likviditeten satte gang i en debat om incitamenter, skævvridning og udligning.

Derfor gav vi dengang en række eksperter og politikere mulighed for at skrive debatindlæg om netop den stigende likviditet. Herunder kan du finde debatindlæg fra professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, tidligere projektchef i VIVE Niels Jørgen Mau, samt borgmester i Hedensted Kommune Ole Vind (V).