Af: Ole Vind(V), borgmester i Hedensted Kommune

Meget har givet mening i den tid det skabtes i. Vi er ved en vigtig milepæl for et fremtidigt, bæredygtigt finansieringssystem.

I Hedensted ser vi med store forventninger på det arbejde, der er sat i gang i forhold til et gennemgribende eftersyn af den måde, vi bedst muligt sikrer en retfærdig fordeling af midlerne til velfærd og vækst i kommunerne, baseret på saglige og faglige kriterier. Reformbehovet er velkendt, og det er positivt, at både regering, Folketinget og kommunerne er enige om nødvendigheden af en grundlæggende forandring af den kommunale finansiering. Men vi kan ikke vente til 2028. Der må handles nu.

Kommunernes midler fordeles skævt

Kommunernes økonomi er med det nuværende system fordelt på en måde, der ikke længere kan forklares med effektivitet, sparsommelighed eller lokal udvikling. Systemet har over tid flyttet sig for langt fra det, der egentlig var dets formål. Det er ikke fordi, nogle kommuner har været mere dygtige eller ansvarlige end andre. Forskellen skyldes primært en skæv og forældet fordeling af de kommunale midler. Derfor må vi se på en mere retfærdig løsning, der kan træde i kraft langt tidligere.

Der er for langt imellem de kommuner, der både kan honorere service- og anlægsrammer, og samtidig opbygge likviditet, og de kommuner der år efter år - også i 2025 – ser ind i besparelser og manglende mulighed for at kunne leve op til både basal velfærd og nødvendige investeringer, der følger med vækst og vedligeholdelse af kommunens anlægsaktiviteter.

Et bud – af flere mulige – på en kortsigtet løsning inden for den samlede kommunale ramme

En mulig vej at gå på den korte bane kan være at fordele en del af den samlede kommunale likviditet, der i dag udgør cirka 60 milliarder kroner, allerede i forbindelse med økonomiaftalen for 2026.

Som et lokalt eksempel har Københavns Kommune – trods en af landets laveste skatteprocenter og et højt drifts- og anlægsforbrug – en kassebeholdning, der er seks gange så stor som Hedensted Kommunes relativt set.

En midlertidig omfordeling af likviditeten vil sikre, at alle kommuner kan levere en ordentlig velfærd til borgerne, indtil en mere permanent løsning er på plads.

Hvad betyder det for borgerne?

For borgerne i de økonomisk pressede kommuner betyder en omfordeling af likviditeten, at de vil opleve en mere stabil og forudsigelig service fra deres kommune. Det betyder, at skoler, daginstitutioner og ældrepleje ikke behøver at lide under økonomiske stramninger, der i virkeligheden ikke skyldes lokal økonomistyring, men et utidssvarende udligningssystem. Borgerne i de mere velhavende kommuner vil næppe opleve den store forskel – de har allerede fået fordelene af en for ulige fordeling i årevis, med et tilsvarende service og anlægsniveau.

Hvad betyder det for Staten?

At skabe en midlertidig omfordeling af likviditet inden for kommunerne betyder, at staten får mulighed for at prioritere de nationale økonomiske udfordringer, vi står over for. Med den nuværende geopolitiske situation er der behov for øgede investeringer i Forsvaret, og hvis kommunerne kan løse en del af deres egne økonomiske ubalancer internt, kan staten fokusere sine ressourcer, hvor det virkelig er nødvendigt. Det vil give en mere effektiv anvendelse af samfundets samlede ressourcer og samtidig skabe plads til at få skabt det system, der skaber en mere retfærdig kommunaløkonomi over tid.

Troen på vores velfærdsmodel og det kommunale selvstyre er stor – lad os tage et fælles ansvar

Jeg tror på, at der samlet set er nok likviditet i landets kommuner til at sikre en moderne og tidssvarende velfærd. Problemet er ikke manglende penge, men en skæv fordeling af de økonomiske rammer. Nogle kommuner har massive kassebeholdninger, mens andre, trods ansvarlig økonomistyring, høj beskæftigelse og sunde skatteindtægter, kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Vi kan med en midlertidig omfordeling af likviditeten hjælpe hinanden til at holde en nødvendig hånd under den lokale vækst og velfærd, i respekt for at regeringen er i arbejdstøjet. Både for en bæredygtig kommunal finansiering fremover, og en helt nødvendig geopolitisk prioritering.