Når vismændene i deres efterårsrapport kalder udligningssystemets “tilskyndelser og virkninger” for underbelyst, så betyder det i praksis, at ingen ved særlig meget om, hvordan systemet påvirker kommunernes adfærd.

“Det, vi gerne ville med kapitlet, var at få sat nogle tal på de økonomiske tilskyndelser, der ligger i udligningssystemet,” siger Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab til NB-Økonomi.

Mangler bedre data før ny reform

Jakob Roland Munch opfordrer regeringen til grundigt at analysere området inden den næste udligningsreform rammer.

“Man skal kende sit system, før man laver det om. Vi har taget et første skridt med den her analyse, men der er stadig meget, vi ikke ved."

"Hvis den næste reform skal stå på et solidt fagligt grundlag, kræver det, at vi får fyldt de huller ud," siger han.

Vi ved for lidt

Ifølge Jakob Roland Munch dækker ordet underbelyst over et reelt videnshul.

“Når vi skriver, at udligningsordningens tilskyndelser og virkninger er underbelyst, så er det sådan set en pæn måde at sige, at vi ikke ved nok".

“Vi mangler grundlæggende indsigt i, hvordan de økonomiske signaler i systemet bliver opfanget og omsat i kommunerne," siger han.

Rapportens analyser gennemgår især fleksjob, uddannelsesindsats og kommunernes forskelle i økonomiske gevinster ved beskæftigelse, men altså ikke andre områder.

“Tilskyndelser er et område, hvor der faktisk findes meget lidt viden. Vi ved ret lidt om, hvordan det påvirker den måde, kommunerne handler på,” siger han.

Frisættelse kræver klare incitamenter

Vismændene udgiver analysen samtidig med, at kommunerne er i gang med at implementere regeringens beskæftigelsesreform, som blandt andet er en frisættelse af beskæftigelsesindsatsen, som giver kommunerne mere egenrådigt handlerum.

“Med frisættelsen får kommunerne mere frihed, og det gør det endnu vigtigere, at incitamenterne i systemet er hensigtsmæssige,” siger Jakob Roland Munch.

“Når styringen bliver løsere, bliver det lettere for de økonomiske signaler at slå igennem. Derfor er det et godt tidspunkt at se kritisk på, hvordan udligningen virker.”

Han understreger, at der nok ikke er tale om bevidst økonomisk styring, men om små beslutninger i hverdagen:

“Jeg tror ikke, man skal forestille sig, at der sidder en økonomichef og giver ordrer om, hvordan jobcentret skal agere. Men længere nede i organisationen kan økonomien godt spille ind.”

“En sagsbehandler kan stå med en borger og tænke: ‘Et fleksjob på ti timer – det koster os faktisk penge’. Det er ikke ond vilje, det er bare en naturlig refleks. Og det er derfor, incitamenterne skal være rigtige,” siger han.

Der er en klar forskel på, hvad staten og kommunerne får ud af, at folk kommer i arbejde, forklarer Munch.

Hvis det er godt samfundet, så skal det også være godt for kommunerne

“For samfundet som helhed er det en stor gevinst, men for kommunen er den langt mindre – og i nogle tilfælde kan den faktisk blive negativ. Det er ikke ideelt hvis noget er godt for hele samfundet, men ikke for kommunerne, hvis man gerne vil have, at kommunerne skal have en stærk interesse i at få folk i job,” siger han.

Jakob Roland Munch påpeger, at forskellene mellem kommuner med forskellige størrelser er store.

“Store kommuner har bedre muligheder for at analysere økonomien og se, hvad der bedst kan betale sig. Små kommuner har sjældent de ressourcer. Det kan betyde, at nogle kommuner reagerer på incitamenterne, mens andre ikke gør. Derfor ser vi måske ingen samlet national effekt, selv om der godt kan ske noget lokalt,” siger han.

I en kommentar NB-Økonomi fra KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo, siger han: 

”Det er en interessant analyse, som DØR (Det økonomiske råd -red.) har lavet. Vi ser frem til, at der kommer en bred analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som kan give et fagligt grundlag for ændringer, så systemet afspejler kommunernes opgaver og forskelle i vilkår. I den analyse skal der bl.a. ses på, hvordan systemet påvirker kommunernes adfærd. Her vil det da være oplagt at inddrage resultaterne af DØR’s analyser.”