I nye skriftelige svar til NB-Økonomi og til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg erkender ministeren på området, Mattias Tesfaye (S) at kommunerne vil have forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre regeringens børneudspil:

"Det betyder alt andet lige, at der vil være kommunale forskelle på, hvor mange personaler – og dermed bevilling - der er brug for mhp. at leve op til det ændrede normeringskrav (uden ledere)," skriver ministeren i det skriftlige svar.

Men hvis hele landet bare var en kommune, så er der ikke noget problem ifølge ministeren:

"Regeringens forslag om at tage ledere ud af opgørelsen af minimumsnormeringer indebærer, at der skal ansættes knap 1.400 ekstra pædagogisk personale, for at kommunerne fortsat kan leve op til reglerne om minimumsnormeringerne. Konkret betyder det, at tilførslen af ressourcer er opgjort sådan, at den afsatte ramme kan sikre, at kommunerne samlet set fortsat kan opfylde normeringskravet efter den nye opgørelsesmetode (uden ledere)," lyder det i svaret fra Mattias Tesfaye.

Det er altså de kommuner, der har haft mulighed for at prioritere midler til bedre normeringer, der har en fordel og en mulighed for at undgå besparelser. Det skyldes, at finansieringen af de nye kommende minimumsnormeringer (uden ledere) i børneudspillet har to hoveddele. Den ene del af finansieringen er tilførelsen af ca. 600 mio. kr. til at dække 1.360 årsværk. Men der skal i alt findes ca. 2.900 årsværk for dække de nye normeringer uden ledere. De sidste godt 1500 årsværk finder regeringen i den eksisterende overnormering ude i visse kommuner. Det beskriver Mattias Tesfaye således:

"Der vil være kommuner, som har prioriteret ressourcer til bedre normeringer end det eksisterende lovkrav inkl. ledere."

Der er dog en bagside af den medalje: Alle de kommuner, der ikke overskudsnormeringer, og dermed ikke har adgang til begge finansieringskilder, skal ud og finde besparelser på andre serviceområder.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye kommer dog ikke de nødlidende kommuner til undsætning. I svaret til NB-Økonomi skriver han:

"Regeringens forslag til en børnepakke på finanslovsforslaget for 2026 er fuldt ud finansieret i henhold til de gængse principper for, hvordan kommunerne kompenseres i forbindelse med nye lovkrav."

Det er endnu uvist, hvordan forslaget vil se ud i praksis, hvis det vedtages i forbindelse med finansloven for 2026. Det bliver umuligt at nå at vedtage lovforslag om nye minimumsnormeringer til 2026, men Mathias Tesfaye har sagt at pengene skal ud i 2026. Så man kan måske se ind i en puljestyret indkøringsfase, hvor midlerne fordeles efter enten blokken eller børnetallet. Herefter en DUT-fordeling i 2027 og så via udgiftsbehov fra 2028.