"Anbefalingerne er fine i sig selv, men proportionerne mangler."

Sådan siger Jan Dehn, velfærds- og kulturdirektør i Hørsholm Kommune, om de syv anbefalinger fra Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi, som Ældreministeriet præsenterede i fredags. Han peger på, at kommunerne allerede om få år står til at mangle 15-20.000 sosu’er. I den sammenhæng virker anbefalingerne små og uforpligtende:

"Staten forpligtes næsten ikke – kun på ét punkt omkring GDPR. Resten peger på kommunerne og virksomhederne. Og det er jo fint nok, men det ændrer ikke på, at vi har et kæmpe strukturelt problem," siger han og tilføjer, at de 80 millioner kroner, regeringen afsætter over de næste fire år til opskalering af velfærdsteknologi, er pebernødder.

Med et stigende antal ældre de kommende år har kommunerne et stort behov for at tage velfærdsteknologi i brug. Teknologien skal frigive tid hos medarbejderne og understøtte borgernes selvhjulpenhed. Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi blev nedsat som en del af ældrereformen i 2024. De er kommet frem til syv anbefalinger, som blandt andet handler om at inddrage borgere og medarbejdere, styrke vidensdeling, satse på modne løsninger og skabe klarere juridiske rammer.

Jan Dehn advarer dog mod, at anbefalingerne skaber en falsk tryghed.

"Det svarer til at stå ved siden af Sisyfos og animere ham til at rulle stenen op på toppen," siger han og fortsætter:

"De syv anbefalinger løser ikke udfordringen med, at vi mangler tusindvis af medarbejdere. Det bliver små lod i en stor krise, og det risikerer at fokusforskubbe debatten, når man siger: 'Se bare alt det, I kan gøre ude i kommunerne for at løse det her problem'."

Han mener, at ansvaret må løftes nationalt og på tværs af ministerier.

"Problemet er ikke anbefalingerne i sig selv. Problemet er, at vi ikke har en helhedsorienteret national strategi," siger han.

Bureaukratiske barrierer bremser

Thomas Krarup, direktør for Sundhed og Omsorg i Randers Kommune, fremhæver, at anbefalingerne peger på teknologi som førstevalg. Det ser han som en vigtig markering.

"Anbefalingen om, at teknologi skal være førstevalg er god og vigtig. Det er ikke et B-produkt – tværtimod kan det give borgerne mere frihed og færre besøg. Mange borgere efterspørger faktisk selv løsningerne," siger han og understreger, at velfærdsteknologi ikke kun handler om avancerede Silicon Valley-løsninger.

"I Randers har vi haft stor succes med noget så simpelt som øjendrypbriller til få kroner. Hver gang en borger selv kan bruge dem, sparer vi ressourcer på, at en medarbejder ikke skal køre ud. Det viser bare, at teknologi også kan være lavpraktiske redskaber, der frigiver tid," siger han, men peger samtidig på, at de juridiske rammer ofte spænder ben.

Ifølge Thomas Krarup er der brug for et nationalt godkendelsescenter og en positivliste, der kan samle og standardisere godkendelser af velfærdsteknologi.

"Hvis vi kunne slå op og se, at en løsning er godkendt nationalt, så kan vi bare køre. Det ville smidiggøre processerne markant."

I dag skal hver enkelt kommune selv stå for godkendelse og dokumentation, når ny teknologi skal tages i brug – også selvom nabolande eller andre kommuner allerede har testet og blåstemplet den samme løsning. Det betyder, at 98 kommuner i princippet bruger ressourcer på at gennemgå de samme procedurer, hvilket både er tidskrævende og dyrt.

Undervurderede omkostninger

Thomas Krarup mener, at en national instans kunne afhjælpe den barriere. En positivliste over godkendte teknologier vil gøre det muligt for kommuner at vælge løsninger med det samme, uden at gentage dokumentationsarbejdet. Dermed kunne nye redskaber hurtigere nå ud til medarbejdere og borgere – og samtidig skabe større sikkerhed for, at teknologien lever op til de juridiske krav, for eksempel på GDPR-området.

"Det nytter jo ikke noget, at man for at kunne få godkendt en teknologi, skal have den godkendt 98 gange."

Han tilføjer:

"Der bliver man nødt til nationalt – og det synes jeg også, jeg hørte ministeren lægge op til – at etablere en enhed, som kan hjælpe os med at få godkendt flere typer velfærdsteknologi, så vi ikke skal bruge lang tid på det," siger Thomas Krarup med henvisning til ældreminister Mette Kierkgaards udtalelse om, at hun vil fremsætte nyt lovforslag, som skal fjerne barriere for udbredelse af velfærdsteknologi.

En anden bekymring hos direktøren fra Randers Kommune er, at anbefalingerne ikke forholder sig til de reelle omkostninger ved at indføre ny teknologi.

"Det er altid nemt at afsætte en million til en ny løsning. Men det kan sagtens koste to eller tre millioner at implementere den, fordi medarbejdere skal tages ud af driften og undervises. Det undervurderes ofte, hvor meget det kræver at ændre arbejdsgange og adfærd," siger han og understreger, at det ikke er teknologien i sig selv, der skaber resultater.

"Det er adfærdsændringen hos medarbejdere og borgere. Og det tager tid og ressourcer," siger han.