Loft over selskabsskatteindtægter vil kun have begrænset effekt

Spørgsmålet om selskabsskatteindtægterne er på dagsordenen ved økonomiforhandlingerne. Skævhederne mellem kommunerne stiger, hvilket har givet anledning til flere løsningsforslag. NB-Økonomi har regnet på dem.

Udgivet: 15/05/2025

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Et stort flertal af borgmestrene er godt trætte af selskabsskatteordningen, og vil have den ændret hurtigst muligt.

Et af synspunkterne, der går igen, når man taler om at ændre selskabsskatteordningen er at man bør ligge et loft over hvor meget man som kommune kan få ud af ordningen. Altså ved at indføre en grænse på en kommunes indtægter fra selskabsskat. Offentligt har Gladsaxes borgmester Trine Græse (S) forslået et loft på 10.000 kr. pr. indbygger. Michael Fenger (K) foreslog til en høring på Christiansborg på 5.000 kr. pr. indbygger.

Effekten vil dog være ret beskeden. Forslagene vil kun bremse udviklingen, og ikke gøre meget for de kommuner, der i det nuværende system mister store beløb grundet den efterfølgende modregning i balancetilskuddet. Det viser NB-Økonomis beregninger.

Selskabsskatten, og dens indvirkning på den kommunale økonomi, er en kompleks størrelse. Selvom der er 50 procents udligning på skatten, så rammer den efterfølgende regulering i balancetilskuddet de kommuner med forholdsvis lave indtægter. Særligt de seneste års store overskud inden for energi, medicin og underholdning, har betydet store indtægter i en håndfuld af kommunerne, og tilsvarende tab i andre. Du kan blive klogere på udligningen af selskabsskat i artiklen herunder.

Fik du læst?

Forstå på to minutter: Selskabsskattens betydning for kommunernes økonomi

Loft over indtægter

Forslaget om at lægge loft over indtægterne er altså et forsøg på at jokke på ulighedbremsen, og stoppe den skævhed, der de seneste år er vokset mellem en gruppe på 18-20 kommuner, der historisk har vundet på selskabsskatten, og resten af landet. Forslagene med et loft, er dog ikke et forsøg på at sætte den kommunaløkonomiske bil i decideret bakgear.

For selvom et loft ganske vidst ville tage luften ud den udvikling, hvor særligt kommuner med Novo-Nordisk indenfor kommunegrænsen har oplevet store indtægter, så er der stadig stor forskel på at have indtægter fra skatten i hundredekroners klassen, og tæt på et evt. loft. Forslaget vil altså ikke rykke meget på de nuværende skævheder, som du kan se i kortende herunder, men måske begrænse skævheder i fremtiden. En slags fastfrysning af den nuværende skævhed.

Fik du læst?

Gladsaxe-borgmester: Regeringen må lægge loft over kommunernes selskabsindtægter nu

I eksemplerne herunder har vi regnet på en grænse på 10.000 kroner pr. indbygger og 5.000 kr. pr. indbygger. Vi har fordelt den del af provenuet der overstiger grænseværdierne til alle kommuner efter folketal.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Herunder har vi brugt en grænse på 5.000 kroner pr. indbygger.

Hvis man hævede udligningsgraden

At sætte et loft over indtægterne er dog ikke det eneste forslag der har været oppe og vende. Det har også været forslået at ændre på eksempelvis udligningsgraden. Sådanne forslag har vi tidligere regnet på, og det kan du læse om i denne artikel

Fik du læst?

Større udligning af selskabsskat vil flytte mange udligningskroner

Sådan har vi gjort:

Vi har hentet opgørelsen over kommunernes andel af selskabsskatterne for 2025 i Meddelelse om tilskud og udligning for året.

For at regne effekten efter balancetilskuddet ud i den nuværende model, har vi trukket kommunernes indtægter efter udligningen (som er 50 procent for selskabsskat) fra hinanden. Modregningen i balancetilskuddet er det samlede provenue delt med folketallet fra hele landet, derefter ganget med den enkelte kommunes indbygger tal. Der altså tale om den isolerede effekt i året 2025, og ikke nettoudviklingen fra eksempelvis året før.

I vores scenerier med grænser på hhv. 5.000 kr./indb. og 10.000 kr./indb., har vi fordelt det overskydende beløb fra de berørte kommuner med indtægter over grænseværdierne, til alle kommuner efter folketal. Modregningen i balancetilskuddet er derfor stadig udregnet med hele provenuet fra 2025, da ‘overskuddet’ stadig er finansiering som kommunerne for del i. Eftersom at skatterabatten til Gladsaxe og Ballerup ikke tælles med i udligningsregnestykket, har vi holdt de overskydende beløb over grænseværdierne, ude af udligningen.

Selskabsskattefradraget på ca. 76 mio. til Gladsaxe og Ballerup er indregnet i tallene.

Sidst opdateret: 15/05/2025 - 13:35

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]