Et stort flertal af borgmestrene er godt trætte af selskabsskatteordningen, og vil have den ændret hurtigst muligt.

Et af synspunkterne, der går igen, når man taler om at ændre selskabsskatteordningen er at man bør ligge et loft over hvor meget man som kommune kan få ud af ordningen. Altså ved at indføre en grænse på en kommunes indtægter fra selskabsskat. Offentligt har Gladsaxes borgmester Trine Græse (S) forslået et loft på 10.000 kr. pr. indbygger. Michael Fenger (K) foreslog til en høring på Christiansborg på 5.000 kr. pr. indbygger.

Effekten vil dog være ret beskeden. Forslagene vil kun bremse udviklingen, og ikke gøre meget for de kommuner, der i det nuværende system mister store beløb grundet den efterfølgende modregning i balancetilskuddet. Det viser NB-Økonomis beregninger.

Selskabsskatten, og dens indvirkning på den kommunale økonomi, er en kompleks størrelse. Selvom der er 50 procents udligning på skatten, så rammer den efterfølgende regulering i balancetilskuddet de kommuner med forholdsvis lave indtægter. Særligt de seneste års store overskud inden for energi, medicin og underholdning, har betydet store indtægter i en håndfuld af kommunerne, og tilsvarende tab i andre. Du kan blive klogere på udligningen af selskabsskat i artiklen herunder.

Loft over indtægter

Forslaget om at lægge loft over indtægterne er altså et forsøg på at jokke på ulighedbremsen, og stoppe den skævhed, der de seneste år er vokset mellem en gruppe på 18-20 kommuner, der historisk har vundet på selskabsskatten, og resten af landet. Forslagene med et loft, er dog ikke et forsøg på at sætte den kommunaløkonomiske bil i decideret bakgear.

For selvom et loft ganske vidst ville tage luften ud den udvikling, hvor særligt kommuner med Novo-Nordisk indenfor kommunegrænsen har oplevet store indtægter, så er der stadig stor forskel på at have indtægter fra skatten i hundredekroners klassen, og tæt på et evt. loft. Forslaget vil altså ikke rykke meget på de nuværende skævheder, som du kan se i kortende herunder, men måske begrænse skævheder i fremtiden. En slags fastfrysning af den nuværende skævhed.

I eksemplerne herunder har vi regnet på en grænse på 10.000 kroner pr. indbygger og 5.000 kr. pr. indbygger. Vi har fordelt den del af provenuet der overstiger grænseværdierne til alle kommuner efter folketal.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Herunder har vi brugt en grænse på 5.000 kroner pr. indbygger.

Hvis man hævede udligningsgraden

At sætte et loft over indtægterne er dog ikke det eneste forslag der har været oppe og vende. Det har også været forslået at ændre på eksempelvis udligningsgraden. Sådanne forslag har vi tidligere regnet på, og det kan du læse om i denne artikel