Skiftende regeringer har undervurderet beskæftigelsesskønnet de seneste par år, hvilket har resulteret i, at finansminister Nicolai Wammen (S) år efter år måtte opjustere det finanspolitiske råderum.

Kommunernes økonomi er indirekte påvirket af råderummet, fordi der som udgangspunkt er råd til investering i mere velfærd, hvis råderummet vokser. Derfor har KL også krævet overfor navnligt SVM-regeringen, at de skulle offentliggøre råderummet, før økonomiaftalen landede. Sidste år offentliggjorde regeringen det en uge før aftalen stod til at lande.

Det har stor betydning for det politiske landskab når Finansministeriet hvert år giver sit bud på udviklingen i dansk økonomi på mellemlang sigt. Sammen med fremskrivning kommer også regeringens bud på det finanspolitiske råderum, der har de senere år fået stor opmærksomhed i takt med, at størrelsen på det lidt flyvske begreb er vokset og vokset.

Årsagen til det stigende råderum skal hovedsageligt findes i ministeriets bud på udviklingen i den strukturelle beskæftigelse. Altså den faktiske beskæftigelse, fraregnet en række forhold som tillægges de nuværende konjekturer. Stiger den strukturelle beskæftigelse er effekten på Danmarks økonomi varig, og de ekstra penge kan derfor bruges på eks. skattelettelser eller mere velfærd.

Selvom der ikke er en fast dato på hvornår fremskrivningen udkommer, så er den historisk landet lidt forud for økonomiaftalerne. På den måde har både regeringen og kommuner en indsigt i, hvordan det står det til med landets finanser. Derfor er der også fra kommunerne et stort på fokus på udviklingen i råderummet op til de årlige forhandlinger.

Flere i arbejde betyder større råderum

Grunden til den store bevågenhed skal findes i, at der de sidste år er dukket mange ekstra milliarder op i Finansministeriets pengetank i takt med, at skønnet for den strukturelle beskæftigelse er blevet hævet. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så øges råderummet med ca. 2,6 mia. kr. hver gang, at den strukturelle beskæftigelse opjusteres med 10.000 personer.

Og det har ministeriet altså gjort af et par omgange. I tabellen nedenfor kan du se forudsigelserne fra de seneste fire konvergensprogrammer.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Ser man på udgivelsen fra 2021, så forventede Finansministeriet en faktisk beskæftigelse på 2,889 mio., og et strukturelt niveau på 2,9 mio. Altså et faktisk niveau der lå en lille smule under det strukturelle. I udgivelsen fra 2022 kan man læse, at den faktiske beskæftigelse endte på 2,961 mio. i 2021, og at man i samme ombæring opjusterede den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer.

Det mønster har gentaget sig lige siden. Udviklingen i beskæftigelsen har været markant større end forudset, og som resultat har ministeriet også måtte øge niveauet for den strukturelle beskæftigelse. I konvergensprogrammet fra 2024 opjusterede ministeriet således den strukturelle beskæftigelse med hele 71.000 personer, og forudsigelsen for 2025 med 76.000 i forhold til den forrige prognose. Med det resultat til følge, at der i de sidste mange år "pludseligt" er dukket flere milliarder op i ugerne op til forhandlingerne om økonomiaftalen.

Større råderum er dog ikke garanti for en bedre økonomiaftale

Men selvom flere borgmestre og landets statsminister tidligere har udtrykt, at en bedring i dansk økonomi også skal kunne mærkes i velfærden, så har både KL's formand og finansministeren dog været mere tilbageholdende med at kæde råderummets størrelse sammen med størrelsen på økonomiaftalen. I forbindelse med forhandlingerne i 2024 sagde Martin Damm:

"Jeg har været med så længe, og det har Jacob (Bundsgaard, tidligere næstformand, red.) også, så vi kan også huske nogle kriseår, hvor dansk økonomi var i totalt bakgear. Det er ikke det scenarie, der er nu. Til gengæld er der noget reparationsarbejde, der er nødt til at blive gjort på de almene velfærdsområder."

Den linje var finansminister Nikolaj Vammen, ikke overraskende, enig i.

"Det er så også vigtigt at sige, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem, hvad der er råderum, og så hvad vi nødvendigvis kan bruge, hvis vi også skal føre en ansvarlig økonomisk politik." Sagde han sidste år i forbindelse med forhandlingerne i 2024.