Bare en uge før regeringen forventer at lukke aftale med kommuner og regioner om næste års økonomiske rammer har finansministeren fundet 11,25 milliarder kroner ekstra i råderum, som regeringen kan disponere over frem til 2030.

Offentliggørelsen af råderummet kommer efter, at en række fremtrædende borgmestre for godt en måned siden krævede, at finansministeren skulle rykke ud med den nye beregning inden økonomiforhandlingerne kunne afsluttes. Spørgsmålet er nu, i hvilket omfang det større råderum vil øge presset for flere penge til kommuner og regioner.

"Den primære årsag til, at det finanspolitiske råderum opjusteres med 11,25 milliarder kroner frem mod 2030, er, at flere unge og ældre, ikke-vestlige indvandrere og udlændinge er i arbejde," siger Nicolai Wammen til Ritzau. "Vi har en forventning om, at vi også i de kommende år vil se en meget høj beskæftigelse i Danmark."

Råderummet er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2030 og er altså en forudsigelse af, hvor mange penge der kan bruges. Det var ventet, at regeringen ville komme med en opdateret opgørelse af råderummet, inden økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner blev afsluttet, formodentlig i slutningen af næste uge.

Det samlede råderum er ifølge den seneste fremskrivning på knap 58 milliarder kroner. I 2030-planen i efteråret 2023 var forventningen 48 mia., hvoraf der var sat adresse på størstedelen af milliarderne. Nu er der altså 11 milliarder, som det endnu ikke er besluttet, hvordan skal anvendes.

Nicolai Wammen er påpasselig med at sige, hvordan pengene skal bruges.

"Det korte og det lange er, at dansk økonomi står bundsolidt. Men også at vi lever i en verden med stor usikkerhed. Det er vigtigt at huske på, at det kun er halvanden år siden, at vi havde den højeste inflation i 40 år", siger Wammen.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har regeringen især øje for at disponere pengene til forsvar, velfærd og den grønne trepart.

Der er som sædvanligt en række ønsker til brug af råderummet fra de andre partier i Folketinget samt erhvervsorganisationer og fagbevægelse. Nogle ønsker at prioritere pengene til at sænke skatten, andre vil øge det offentlige forbrug.

Wammen siger, at regeringen slet ikke har lagt sig fast på, hvordan pengene skal bruges. Han henviser til regeringens 2030-plan, der viser den overordnede retning for den økonomiske politik.

"Hvordan vi anvender de her penge, vil vi tage stilling til på et senere tidspunkt", siger han.

Det økonomiske råderum blev opjusteret to gange i 2023, først med 16 milliarder kroner og senere med fire milliarder kroner. Nu sker det altså igen.

Dansk økonomi er generelt sund og ventes at fortsætte sådan i den kommende tid. Tidligere i maj præsenterede økonomiminister Stephanie Lose (V) den økonomiske prognose for 2024 og 2025, og her blev der meldt om større vækst end først antaget.

Der forventes en vækst i dansk økonomi på 2,7 procent i 2024 og 1,8 procent i 2025. Inflationen skønnes at komme til at ligge på 2 procent i perioden.

paarup/Ritzau