Hos Arbejdernes Erhvervsråd (AE-rådet) skønner man, at det økonomiske råderum er minimum 15 mia. kr. større end de 39 mia. kr., som Finansministeriet og regeringen offentliggjorde i forbindelse med deres 2030 plan i august måned.

Det forudser Gustav Elias Dahl, der er senioranalytiker hos AE-rådet, efter han har set Økonomisk Redegørelse, som økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede i december.

"Mit eget skøn vil være, at med det, der allerede ligger i Økonomisk Redegørelse, så er det omkring 15 milliarder i ekstra råderum," siger Gustav Elias Dahl i et interview med NB-Økonomi.

Opjusteringen kan dog blive noget større alt efter, hvad regeringen og Finansministeriet vælger at gøre. De økonomiske vismænd offentliggjorde med deres efterårsrapport i oktober, at råderummet snarere skulle være 25 mia. kr. højere, end regeringens skøn. Det skyldes blandt andet, at der ifølge vismændene bl.a. er en "tendens til at undervurdere indtægter fra selskabsskat".

Den vurdering er AE-rådet helt enig i.

"Det Økonomiske Råd bruger en ny metode, hvor de prøver at tage højde for at en større del af den værdi, der bliver skabt i Danmark, faktisk tilfalder virksomhedernes overskud, og en mindre andel tilfalder lønmodtagere. Og det er blandt andet fordi, at virksomhederne i højere og højere grad har produktion i udlandet, som bidrager til deres overskud, men jo så ikke kommer danske lønmodtagere til gavn," siger Gustav Elias Dahl og uddyber.

"Det bør man egentlig også regne ind, det vil sige hvordan fordelingen er mellem selskabsskatter og skatter på lønindkomster. Hvis man regner det ordentligt ind, så får man også et større provenu."

Økonomisk redegørelse bruger ikke ny metode

Ifølge Gustav Elias Dahl så har man i den økonomiske redegørelse fra december ligesom Det Økonomiske Råd (DØR) taget udgangspunkt i, at man tidligere anvendte nogle gamle tal fra 90'erne, og derfor har man indregnet nye tal. Det alene vil opjustere råderummet, mener han.

Gustav Elias Dahl er enig med DØR i, at man også bør se på metoden, så selskabsskatterne ikke konstant undervurderes.

"I den økonomiske redegørelse, der kom i december, der har man taget de nye tal ind, men man har ikke opdateret metoden. Der ligger nok stadigvæk nogle milliarder der, som man egentlig burde opjustere råderummet med," siger han og forklarer, at med en metodejustering kan de 15 mia. kr. dermed nærme sig de 25, som vismændene spår.

Påvirker stort råderum økonomiaftale?

Et større råderum vil alt andet lige kunne påvirke kommunernes økonomiaftale for 2026 positivt. KL har de seneste år haft held med at presse regeringen til at offentliggøre råderummet, før en aftale landes, så der var gennemsigtighed i økonomien for kommunerne.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) forklarede tilbage i november, at regeringen mangler en opgørelse over økonomien. Man ved, at man skal til at investere mere i forsvar, beredskab og klimasikring. Men ingen i regeringen aner hvor store milliardbeløb, det drejer sig om. Derfor kan de 15-25 mia. kr. i potentielt ekstra råderum hurtigt få ben at gå på.

Omvendt har statsministeren lovet kommunerne til S-kongressen tilbage i september, at hvis det står til hende, så er den seneste gunstige økonomiaftale for 2025 kun den første. Derudover er den kommende økonomiaftale meget tæt på kommunalvalget for 2025, så regeringen har næppe appetit på massiv borgmesterkritik op til et valg.

Derudover er der også en risiko forbundet med at bruge alle pengene i det økonomiske råderum, understreger Gustav Elias Dahl.

"Risikoen er altid, at man skønner økonomien for optimistisk, og i virkeligheden ender med at bruge flere penge end det der er. Derfor kan det være hensigtsmæssigt ikke at bruge hele råderummet frem mod 2030 allerede nu."