Regningen for den omfattende selvbudgettering i 2024 og 2025 bæres af en tredjedel af landets kommuner, primært yderkommuner i Jylland, men også nordsjællandske kommuner. I alt flyttes halvanden millard kroner mellem kommunerne, som prognoserne ser ud aktuelt.

Det viser beregninger på baggrund af de seneste prognoser for de to år fra it-konsulenthuset Dataproces.

Det betyder, at hele mekanismen med selvbudgettering trækker i den modsatte retning af hensigten med det kommunale udligningssystem, som skal sikre kommunerne et nogenlunde ensartet udgangspunkt for opgavevaretagelsen, som det fremgår af formålsparagraffen for udligningssystemet. Men når finansieringen i så stort omfang flyttes fra yderkommuner til vækstkommuner, bliver udligningen udhulet.

Til sammenligning var nettovirkningen af 2020-udligningsreformens omfordeling på 1,7 mia. kr. Brutto blev der taget 1,2 mia. kr. fra de 26 rigeste kommuner og fordelt 2,9 mia. kr. til de øvrige 72 kommuner.

Hvor udligningsreformen betød, at kommuner som København og Gentofte skulle bidrage mere, flytter selvbudgettering altså noget af finansieringen tilbage igen. Modsat mister Langeland og Tønder kommuner penge som følge af selvbudgettering, mens udligningsreformen tilførte midler.

Selvbudgetteringsgevinsten er som udgangspunkt etårig, mens udligningsreformens effekt er varig, men med de seneste to års tendens til omfattende selvbudgettering udhules effekten af udligningsreformen, som du kan læse mere om her:

Særligt store tab i kommuner med statsgaranti

Det er særligt de kommuner, der valgte statsgarantien i 2024, der står til store tab, men selv kommuner, der selvbudgetterer i begge år, mister penge. Du kan se prognosen for din kommune i kortet herunder. De kommuner, der vinder mest på selvbudgettering, får omkring 2.000 kr. pr. indbygger i alt, mens kommuner med tab kan miste cirka 2.500 kr. pr. indbygger.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ifølge de seneste indmeldinger til KL vil 80-90 kommuner selvbudgettere i 2025, og på baggrund af NB-Økonomis spørgsmål til de 16 kommuner, der valgte statsgaranti i 2024, var der kun de to kommuner, Lemvig og Læsø, der ville genvælge statsgarantien. Der kan være et overlap mellem de 80 kommuner og de 14, der skifter fra statsgaranti til selvbudgettering, men det tegner altså til, at et overvældende flertal af kommuner vælger selvbudgettering i 2025.

Mange af de kommuner, der går efter selvbudgettering, gør det ikke nødvendigvis, fordi de står til en samlet gevinst, men fordi de derved kan mindske tabet. Forklaringen er, at de ved at selvbudgettere kan få en andel i det stigende skattegrundlag og dermed har noget at modregne tabet i.