Kommunerne kan se frem til at få omkring 10 mia. kr. mere i skatteindtægter til næste år, efter at regeringen i den seneste Økonomisk Redegørelse løftede skønnet for det kommunale skattegrundlag endnu en gang. Det flytter rundt på store millionbeløb mellem kommunerne.

Det viser beregninger fra it-konsulenthuset Dataproces.

63 kommuner står til at få 1,5 mia. kr. efter modregning af balancetilskuddet. En række kommuner har allerede indregnet en del af gevinsten, svarende til i alt 1,3 mia. kr., i budgettet til næste år som ekstra finansiering. Det betyder, at nettotabet for de resterende 35 kommuner lander på 0,2 mia. kr., når der bliver reguleret i balancetilskuddet i 2028.

Det indregnede beløb svarer omtrent til niveauet i forbindelse med selvbudgetteringen for 2024, hvor der på forhånd blev budgetteret med øgede indtægter på 1,4 mia. kr. Dermed er der ikke lagt op til en øget modregning på balancetilskuddet i 2026 i forhold til 2025, hvor de 1,4 mia. netop var med til at nedbringe den samlede finansiering.

Størst gevinst i Gentofte Kommune

Den største gevinst står Gentofte Kommune til at få med 1.228 kr. pr. indbygger, men også Brøndby, Glostrup, Ishøj og Solrød får en markant forøgelse af indtægterne på 700-800 kr. pr. indbygger.

Ser vi bort fra de to kommuner, der holdt fast i statsgarantien, findes de største tab i Odsherred, Lolland, Langeland, Varde og Lemvig kommuner. Tabet står her til omkring 300-400 kr. pr. indbygger, og modregningen på balancetilskuddet svarer til 1.475 kr. pr. indbygger. Det vil sige, at alle de selvbudgetterende kommuner har højere skatteindtægter, end de var sat til i statsgarantien.

Hvordan resultatet bliver for de to kommuner på statsgarantien i 2025, Læsø og Samsø, er ikke afklaret endnu.

Du kan se din kommune i kortet herunder.

Artiklen fortsætter under kortet.

Øgede skatteindtægter giver modregning på balancetilskud

Når de 10 mia. kr. i ekstra skatteindtægter bliver til en nettogevinst i 63 kommuner på 1,5 mia. kr., skyldes det samspillet mellem de øgede indtægter og reguleringen af balancetilskuddet, der skal sikre, at kommunernes finansiering er omtrent uændret.

Det vil sige, at når fordelingen af de ekstra skatteindtægter er forskellig fra reguleringen af balancetilskuddet, vil der være kommuner, der får nettogevinst og kommuner, der får nettotab.

De komplicerede mekanismer, der bestemmer, hvem der vinder og taber, kan du læse mere om i nedenstående artikel: