Kommunalchefer advarer om en presset budgetproces ved udsigten til, at der måske først kommer en økonomiaftale til august.

Kommunalchefer advarer om en presset budgetproces ved udsigten til, at der måske først kommer en økonomiaftale til august. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunaldirektør: "Teknisk benspænd" med sen økonomiaftale

En økonomiaftale i august vil levne meget lidt tid til budgetprocessen i kommunerne, der oven i købet skal forberede kommunalvalg i 2025. Det er vigtigt med tidlig klarhed om tidsrammen, siger kommunalchefer til NB-Økonomi.

Udgivet: 19/11/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

"Det vil være et teknisk benspænd", siger kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, Morten Winge, om udsigten til en økonomiaftale i august. "Men det kommunale system er robust".

Regeringen lægger nemlig nu op til, at der i samarbejde med KL skal findes en løsning på ordningen med valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, i stedet for at afskaffe selvbudgettering, som regeringen først lagde op til. Den løsning skal helst findes primo 2025, inden økonomiforhandlingerne for 2026 afsluttes. Alternativt vil forløbet blive skudt til efter sommer, og kommunerne vil så først kende de økonomiske rammer i løbet af august.

Fik du læst?

Regeringen dropper lov om afskaffelse af selvbudgettering

Morten Winge peger på, at forvaltningen vil blive nødt til at lave en proces med en række "alt-andet-lige" forudsætninger. "Og så skal man have noget i baghånden, som kan skydes ind efter behov."

Kommuner og regioner skulle også i 2019 være omstillingsparate. Der blev afholdt folketingsvalg i juni måned, hvilket betød, at økonomiaftalerne først landede i starten af september. Dengang var der uklarhed om tidsrammer og -frister til sent i processen.

En økonomichef forklarer til NB-Økonomi, at rammerne for budgetprocessen i kommunen bliver lagt fast tidligt på året, og at selv om stort set alt kan laves om, kræver det en del arbejde i et forløb, der i forvejen er presset. Der ligger nemlig en politisk godkendt budgetproces med udgangspunkt i de planlagte møder i udvalg og kommunalbestyrelse.

Normalt at håndtere usikkerheder i budgetprocessen

Morten Winge fremhæver, at de kommuner, der allerede nu kører med flerårige budgetter, også skal håndtere alternative udfald af økonomiforhandlingerne. Og at kommuner, der er afhængige af særtilskud, som en del af budgetprocessen må afvente afklaringen fra Indenrigsministeriet.

"Det ville være værre, hvis der blev gjort op med de mere grundlæggende spilleregler, som fordelingen af servicerammen mellem kommunerne", siger kommunaldirektøren.

Statsgaranti på august-skøn?

Ifølge regeringens nye udmelding kan august-skønnet for kommunernes skattegrundlag blive udgangspunktet for statsgarantien.

Morten Winge er umiddelbart tilfreds med den løsning:

"Jeg ser det som et godt forslag. Hvis det er det, der skal til for at skabe informationssymmetri."

Udfordringen de senere år har været, at regeringens skøn for udviklingen i kommunernes skattegrundlag har flyttet sig markant fra maj til august, henholdsvis 19 mia. for 2024 og 14 mia. for 2025, hvilket har gjort det attraktivt for mange kommuner at selvbudgettere. Og på grund af mekanikken med modregning i balancetilskuddet har det skabt en massiv omfordeling mellem kommunerne.

Fik du læst?

Massiv omfordeling som følge af selvbudgettering i 2024 og 2025

Hvis hegnspælen i stedet bliver flyttet til at passe med augustskønnet, vil det reducere antallet af kommuner, der kan forvente gevinst ved selvbudgettering.

Sidst opdateret: 19/11/2024 - 12:42

Temaer: Selvbudgettering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]