De seneste fem år har regeringen konsekvent undervurderet udviklingen i kommunernes skattegrundlag. Den største afvigelse på 90 mia. kr. var i 2021, hvor den økonomiske vækst på bagkant af corona-året 2020 da også var exceptionelt høj.

Men også i 2022 og 2023, hvor væksten har ligget på et mere almindeligt niveau, er skattegrundlaget blevet betydeligt undervurderet, omkring 50 mia. kr., og det tegner også til, at maj-skønnet for 2024 er meget for lavt.

Maj-skønnet for det kommunale skattegrundlag er udgangspunktet for statsgarantien, og er derfor afgørende, når en kommune skal vurdere, om det kan betale sig at selvbudgettere. Det vil sige, om det kan forventes, at kommunens skatteindtægter kommer til at ligge højere end statsgarantiens tal.

Ændringer fra maj- til augustskønnet spiller direkte ind i kommunernes budgetproces, fordi valg af selvbudgettering er en forudsætning for at få andel i et bedre skattegrundlag. De kommuner, der vælger statsgarantien, bliver bundet til maj-prognosen.

Ofte har kommuner valgt selvbudgettering, fordi de kunne se, at de ville få langt flere borgere til deres kommune, end der lå i statsgarantien. Men i 2024 og 2025 valgte stort set alle kommuner selvbudgettering på baggrund af opjusteringen fra maj til august.

I tabellen herunder kan du se regeringens skøn i maj og august for årene siden 2014, samt den endelige opgørelse for hvert år.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Særligt store ændringer de seneste år

Som du kan se af tabellen, er det ikke sket tidligere i den betragtede periode, at der har været så store ændringer fra maj til august, som der var med hensyn til 2024-skattegrundlaget. Dog gentog det sig i år, da regeringen også kom med en stor opjustering fra maj til august af 2025-skattegrundlaget (ikke med i tabellen).

Der ser ikke ud til, når man sammenholder fejlskønnene med den økonomiske vækst, at der er nogen tendens til, at træfsikkerheden hænger sammen med konjunkturerne. I årene 2014-19 var den gennemsnitlige BNP-vækst 2,2 procent, mens væksten siden 2020 har været 2,4 procent.

Man kan argumentere for, at det i coronaårene 2020 og 2021 var svært at spå om den økonomiske vækst og dermed også om skattegrundlaget, men det ser ikke ud til at have været nemmere de seneste år.