75 kommuner, primært i provinsen, står i 2025 til at lide et tab på op til 573 kroner pr. indbygger, fordi en række store vækstkommuners ønske om at selvbudgettere har udløst en lavine, så det nu sandsynligvis bliver 96 af de 98 kommuner, som selvbudgetterer. Lige nu er det formentligt kun Lemvig og Læsø, som holder fast i statsgarantien.

Det viser NB-Økonomis beregninger på baggrund af den seneste prognose fra it-konsulenthuset Dataproces. Beregningerne tager udgangspunkt i, at alle kommuner, bortset fra Lemvig og Læsø, selvbudgetterer.

Årsagen til, at så mange med tab på selvbudgettering også hopper med på vognen, er, at de ville lide et endnu større tab ved ikke at selvbudgettere og holde fast i statsgarantien.

Forklaringen er, at den samlede gevinst ved selvbudgettering vil blive modregnet i alle kommuners bloktilskud via balancetilskuddet. Ved at selvbudgettere, så kan de kommuner sikre sig en lille gevinst på selvbudgettering, som så kan opveje en del af tabet på bloktilskuddet.

Årsagen til, at Læsø og Lemvig ikke selvbudgetterer, er angiveligt, at de forventer et lavere folketal i 2025 end det, som deres statsgaranterede skatteindtægt er beregnet ud fra. Dermed ville de risikere at tabe både på selvbudgettering og modregningen i balancetilskuddet, og derfor vælger de simpelthen at acceptere tabet på 573 kroner pr. indbygger.

Den omfattende selvbudgettering betyder, at der på bare to år er tilført en større ulighed mellem rige og fattige kommuner. I 2025 betyder det, at de rigeste kommuner vinder cirka en halv milliard kroner, som kommer fra de øvrige kommuner. Det rammer især yder- og landkommunerne, mens vækstkommuner i hovedstadsområdet, Østjylland og trekantsområdet står til en betydelig gevinst.

Ifølge de seneste indmeldinger til KL vil mindst 80 kommuner selvbudgettere, og på baggrund af NB-Økonomis spørgsmål til de 16 kommuner, der valgte statsgaranti i 2024, var der kun de to kommuner, Lemvig og Læsø, der ville genvælge statsgarantien. Der kan være et overlap mellem de 80 kommuner og de 14, der skifter fra statsgaranti til selvbudgettering, men det tegner altså til, at et overvældende flertal af kommuner vælger selvbudgettering i 2025.

I kortet herunder kan du se prognosen for 2025, hvis kun Lemvig og Læsø vælger statsgarantien.

Det skal bemærkes, at jo flere og jo større kommuner, der vælger statsgarantien, jo mere påvirkes det beløb, der bliver modregnet i balancetilskuddet tre år senere. Og så skal prognosen genberegnes konkret for at få de præcise beløb på kommuneniveau.

Artiklen fortsætter under kortet.

Læsø og Lemvig kommuner er i dette scenarie sikre på at miste 573 kr. pr. indbygger, men der kan være lokale forhold, der betyder, at kommunerne ville være ringere stillet, hvis de selvbudgetterede.

De kommuner, der i denne prognose, ligger tættest på et tab på 573 kr. pr. indbygger, er Varde og Odsherred. Her siger den aktuelle prognose et tab på godt 400 kr. pr. indbygger.

Årsagen til, at der i denne prognose er 75 kommuner, der taber og ikke 74, er, at Læsø i prognosen, hvor alle selvbudgetterer, faktisk står til at vinde 62 kr. pr. indbygger på baggrund af statsgarantiens folketal.

Kasper Lund Nødgaard, afdelingschef i Dataproces, har tidligere sagt til NB-Økonomi, at en tommelfingerregel er, at man skal vælge selvbudgettering, hvis omkring tre fjerdedele af kommunerne allerede er gået den vej.