Endnu en gang er der sket et markant løft i prognosen for kommunernes skattegrundlag. I forhold til maj-prognosen ligger regeringens forventning - ifølge den netop præsenterede Økonomisk Redegørelse, december 2024 - 40 mia. kr. højere. Og dermed bliver kommunernes skatteindtægter øget med omkring 10 mia. kr. i forhold til det statsgaranterede grundlag.

I 2025 har 96 kommuner valgt at selvbudgettere, og de to kommuner, der holdt sig til statsgarantien, er blevet stillet i udsigt, at der i forbindelse med arbejdet med en ny model for selvbudgettering findes en løsning for dem.

De 10 mia. kr. vil tilfalde de 96 selvbudgetterende kommuner, men samtidig vil balancetilskuddet bliver reguleret, så kommunernes samlede finansiering ikke stiger. Selvbudgetteringsgevinsten vil i de kommuner, hvor væksten er høj, og der er fremgang i folketallet, blive så høj, at den overstiger modreguleringen, mens det i andre kommuner vil resultere i et tab.

En modregulering på 10 mia. kr. svarer til omkring 1.700 kr. pr. indbygger, som altså skal trækkes fra en eventuel gevinst på skatteindtægterne. Du kan læse mere om mekanikken med gevinst og modregning i nedenstående artikel.

Endnu en opjustering for 2024

Prognosen for skattegrundlaget i 2024 er blevet opjusteret i hver eneste økonomiske redegørelse siden maj 2023, som var grundlaget for statsgarantien i 2024. Den seneste revurdering løfter med yderligere godt 14 mia. kr., så skattegrundlaget nu forventes at lande 70 mia. kr. højere end statsgarantien.

Dermed kommer gevinsten for de 82 kommuner, der selvbudgetterede i 2024, op omkring 17 mia. kr.

NB-Økonomi spurgte økonomiminister Stephanie Lose (V) på pressemødet i dag torsdag om baggrunden for de gentagne store fejlskøn på skattegrundlaget. Her kan du læse hendes svar: