Selvbudgettering i 2024: Forskelle øges yderligere ifølge ny prognose

Regeringen har opjusteret prognosen for skattegrundlaget i 2024 med fem mia. kr., så niveauet er ca. 56 mia. kr. højere end forventet ved økonomiaftalens indgåelse sidste år. Det kan få historisk store konsekvenser, når balancetilskuddet skal falde på plads i 2027.

Udgivet: 05/09/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Efter endnu en opjustering af prognosen for skattegrundlaget i 2024 står 77 kommuner til at få gevinst på selvbudgettering. Og for de fem kommuner, der valgte selvbudgettering, men står til at miste penge, ville tabet have været væsentligt større, hvis de var blevet på statsgarantien.

De 16 kommuner, der vurderede, at det ikke ville være en fordel med selvbudgettering, ender som de store tabere i regnestykket, fordi de ikke har nogen gevinst at trække tabet fra i. Her koster det knap 2.000 kr. indbygger.

Dermed er forskellen mellem vindere og tabere endnu en gang øget.

Når der ses frem mod 2027, hvor mange usikkerheder i kommuneøkonomien hober sig op, lægger den nye prognose endnu et lag på - oveni skæve ejendomsvurderinger, ulige fordeling af selskabsskatter og et udligningssystem, der ikke kan håndtere forskellene mellem rige og fattige kommuner.

Fik du læst?

Økonomisk jordskred truer mange kommuner i 2027

I kortet herunder kan du se, hvordan det ser ud i din kommune på baggrund af den seneste prognose (artiklen fortsætter under kortet).

Vestegnen får størst gevinst

De fire kommuner, der står til den største gevinst ved selvbudgettering, ligger på den københavnske vestegn; Brøndby, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk. I disse kommuner viser prognosen, at gevinsten bliver mellem 1.100 og 1.700 kr. pr. indbygger. Silkeborg Kommune ligger et stykke under i gevinst, nemlig 770 kr. pr. indbygger.

Der er fem kommuner, der står til et samlet tab, selvom de har valgt selvbudgettering. Det er Rudersdal, Odsherred, Kalundborg, Ringkøbing-Skjern og Thisted kommuner. Tabene ligger dog på under 200 kr. pr. indbygger, hvilket betyder, at det stadig har været en rigtig god beslutning at selvbudgettere, fordi alternativet ville have været et tab på omkring 2.000 kr. pr. indbygger.

Fik du læst?

Forstå på to minutter: Selvbudgettering

Sidst opdateret: 05/09/2024 - 09:53

Temaer: Selvbudgettering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]