Alt peger på, at kommunernes økonomi i 2027 bliver udsat for et regulært jordskred, som falder i netop det år, hvor politikerne ifølge boligskatteaftalen skal indlede arbejdet med en stor reform af det kommunale udligningssystem for at indfase de nye ejendomsvurderinger.

På baggrund af de aktuelle prognoser og de forventede usikkerheder på skønnene, så peger fakta på, at kommunerne kan miste op mod 1.300 kroner pr. borger i bloktilskud i 2027, og dertil vil de mest udsatte kommuner kunne lide store tab på efterbetaling af for meget opkrævet grundskyld, tabte selskabsskatteindtægter og tab på grund af skævhederne i udligningssystemet. I værste fald vil der formentligt være en gruppe af kommuner, som kan lide tab helt op mod 2.500-3.000 kroner pr. borger, og det vil de næppe kunne bære.

Tabene i 2027 kan få langsigtede og helt uventede effekter, fordi det netop er året, hvor arbejdet med en ny udligningsreform skal i gang. Et bredt flertal bag boligskatteforliget fra 2017 har forpligtet sig til at gennemføre en større omlægning af det kommunale udligningssystem gældende fra starten af 2029, og det kræver, at systemet er vedtaget senest i foråret 2028.

Erfaringen fra forhandlingerne om den eksisterende udligningsordning fra 2020 var, at det ofte var kommuner med akutte økonomiske udfordringer, som på den lange bane fik den bedste udligningsreform. Enten fordi de fik store varige statstilskud eller lov til at hæve skatten uden sanktioner.

Derfor bliver 2027 et jordskredsår

Det er et sammenrend af tilfældigheder, som kan udløse et jordskred i den kommunale økonomi i 2027.

Den største effekt kommer fra det forhold, at regeringens økonomer opjusterede de forventede skattepligtige indkomster med 19 milliarder kroner fra Økonomisk redegørelse i maj til august. Kommunerne får cirka en fjerdedel af personskatterne, og dermed er det et forventet løft på cirka fem milliarder kroner, hvis alle kommuner selvbudgetterer og cirka tre milliarder ved den aktuelle forventning om, at to tredjedele af kommunerne vægtet efter folketal selvbudgetterer.

Den kraftige opjustering har fået helt ekstraordinært mange kommuner til at selvbudgettere i håbet om at få en stor efterregulering af skatteindtægterne i 2027. Mens nogle kommuner kan se frem til en massiv ekstraindtægt til kommunekassen i 2027, så vil de kommuner, som ikke selvbudgetterer, få et stort tab. Det skyldes, at ekstraindtægten modregnes i bloktilskuddet, og det rammer alle kommuner.

Erfaringen fra de seneste år viser, at regeringen har haft svært ved at forudse indtægterne fra personskatter, og derfor er det ifølge en af landets førende eksperter i kommunal udligning Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces på ingen måde usandsynligt, at kommunerne kan få en ekstraindtægt på ti milliarder svarende til seks milliarder for de forventede selvbudgetterende kommuner.

Derudover vil kommunerne blive ramt af den kollektive skattesanktion, som i 2027 vil æde mellem 0,8 og 1,5 milliard af bloktilskuddet målt i forhold til 2024 alt afhængig af, om de store kommunale skattestigninger stopper, eller fortsætter i de kommende år med samme styrke som i 2024..

Til gengæld tegner kommunerne til at få lidt mindre i indtægter fra selskabsskat i 2027 (baseret på selskabsskatteåret 2024), hvilket isoleret set vil øge bloktilskuddet med et par milliarder. Med alle usikkerheder tegner reduktionen i bloktilskuddet dermed til at blive mellem 1,8 og 9,6 milliarder kroner. Det svarer til mellem godt 300 og knapt 1300 kroner pr. borger om året.

Så kommer to andre forhold oveni

Selvom et tab på op til 1.300 kroner i bloktilskuddet vil give alvorlige panderynker i mange kommuner, så er der en række andre forhold, som kan kaste et antal kommuner ud i økonomisk kaos.

Den største post er helt ekstraordinært store efterreguleringer af kommunernes indtægter fra grundskyld. Det skyldes, at kommunernes indtægter i 2024 er baseret på nogle foreløbige vurderinger, som har vist sig at være helt ekstremt usikre.

Det værst tænkelige scenarie er, at kommunerne samlet går i nul, mens nogle kommuner skal efterbetale store millionbeløb, mens andre så får efterbetalt store beløb.

Fejlbehæftet udligningssystem rammer især yderkommuner

Risikoen for, at et større antal kommuner kommer i meget alvorlige vanskeligheder skærpes af, at det udligningssystem, som politikerne vedtog i 2020, har vist sig at have nogle grundlæggende strukturelle skævheder, som bliver større år for år.

Skævhederne rammer især yderkommunerne, men enkelte hovedstadskommuner er også ramt. Spørgsmålet er derfor, hvilke kommuner som vil ramme 2027 med en meget lav kassebeholdning og dermed være særlig sårbare over for de store stød, som kan ramme dem i 2027.

Det er et grundlæggende vilkår i kommuneøkonomi, at når nogle kommuner taber, så er der andre, der vinder. Det afgørende spørgsmål for de enkelte kommuner er derfor, hvor mange områder en kommune vinder og taber på. De ultimative vindere bliver de kommuner, som vinder på alle parametre, mens de ultimative tabere bliver de kommuner, som taber på alle områder.