Hovedelementerne i den kommunale finansiering udgøres af de kommunale skatteindtægter, bloktilskuddet og refusioner af indkomstoverførsler. Og selvom udligningen mellem kommunerne fylder meget i den kommunale bevidsthed, udgør det samlede udligningsbeløb faktisk kun omkring fem procent af den samlede finansiering for den gennemsnitlige kommune.

Spillereglerne for de enkelte elementer i finansieringen er meget forskellige. I boksen herunder kan du se elementerne:

Det skal bemærkes, at den enkelte kommunes finansiering påvirkes af udligningen af skat og udgiftsbehov. Her er overvejende set bort fra fordelingen mellem kommunerne og fokuseret på den samlede finansiering.

Indkomstskatteindtægterne afhænger af den kommunale udskrivningsprocent og det kommunale udskrivningsgrundlag. I forbindelse med budgetlægningen kan kommunalbestyrelsen vælge mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller kommunens egen prognose for udviklingen og dermed selvbudgettere, hvis der er en forventning om en mere positiv udvikling.

Indtægterne fra grundskyld afgøres af ejendomsværdierne og den (under normale omstændigheder) kommunalt fastsatte grundskyldspromille. Dette område er særligt usikkert i disse år på grund af de foreløbige ejendomsvurderinger og de grundskyldspromiller, som Folketinget besluttede i foråret 2023 på et fejlagtigt grundlag.

Samme usikkerhed gælder for dækningsafgiften, som er en skat på grundværdien af ejendomme, der bruges til forskellige typer erhverv. 32 kommuner opkræver dækningsafgift i 2025.

Den generelle selskabsskat udgør 22 procent, og heraf får kommunerne 14,24 procent. Fordelingen af kommunernes andel sker efter en fordelingsnøgle, hvor hver enkelt virksomheds skattebetaling fordeles efter lønudbetaling til medarbejdere i de kommuner, hvor den har afdelinger.

Bloktilskuddet fastlægges på bagrund af økonomiaftalen og besluttes formelt i Folketingets Finansudvalg på baggrund af et aktstykke, der fremlægges i midten af juni. Bloktilskuddet fordeles efter kommunernes folketal, som er defineret ved Danmarks Statistiks prognose for befolkningen d. 1. januar i det kommende budgetår.

Ud af bloktilskuddet finansieres delvist to tilskudsordninger, som er Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår samt Kommunernes finansiering af tilskud til udsatte ø- og yderkommuner (kommunernes andel af finansieringen af de to ordninger udgør godt en procent af det samlede bloktilskud).

Refusioner vedrører ændringer i kommunernes udgifter til diverse overførsler og kompenserer kommunerne samlet for en fastlagt procentandel af overførselsudgifterne.

Endelig er der i kommunerne brugerbetaling, som udgør en ganske lille del af de kommunale indtægter.

Tilskuds- og udligningssystemet indeholder derudover en række særskilte tilskudsordninger, som fordeles efter særlige nøgler og procedurer. Herunder et generelt finansieringstilskud samt en række ordninger målrettet børne- og ældreområdet, udsatte og vanskeligt stillede kommuner og ø-kommuner (som nævnt ovenfor), nedsættelse af færgetakster, grænsenære kommuner, kommuner med høj kriminalitet i boligområder samt overgangsordninger mv.