Hvis udligningsreformen skulle have skabt balance i andet end landets kommunekasser, så lader successen stadig vente på sig. Den daværende S-regering ville ellers "skabe forudsætningerne for et Danmark i bedre balance", men den sociale ubalance, der var tilstede på danmarkskortet forud for reformen, ser ud til at have manifesteret sig yderligere i årene efter.

Selvom udligningsreformen flyttede store pengebeløb fra by til land, har det ikke hjulpet på de sociale problemer i Syd- og Vestdanmark. Her har det socioøkonomiske indeks været stigende siden udligningsreformen. Samtidig er problemerne blevet mindre udtalte i Nord- og Vestsjælland og i enkelte midtjyske kommuner.

Det viser en opgørelse af udviklingen i det socioøkonomiske indeks siden 2021, som NB-Økonomi har foretaget.

Hvilke elementer, der udgør det socioøkonomiske indeks, kan du læse mere om her:

Danmarkskortet over udviklingen viser et tydeligt mønster. Det er i en række sjællandske og midtjyske kommuner, at de sociale problemer bliver mindre.

På Sjælland er det Brøndby, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Roskilde og Rødovre, der har set de største fald siden reformen, men også midt- og vestsjællandske kommuner som Ringsted, Sorø, Holbæk og Kalundborg kan notere sig bedre sociale rammevilkår.

I det midtjyske har regionen siden reformen delt sig i et vest og øst. I vest er indekset steget i Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande, og i vest er det faldet i Silkeborg, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg og Horsens.

Delingen af regionen er interessant, da kommunerne i regionen, set på det faktiske indeks, ellers består af de kommuner, der har de laveste socioøkonomiske indeks i Jylland.

Herunder kan du se udviklingen i det socioøkonomiske indeks siden 2021, der var det første år, hvor ændringer fra udligningsreformen slog igennem.

Men selvom en række kommuner på blandt andet den københavnske vestegn har oplevet et fald i indekset siden reformen, så er gruppen af vestegnskommuner stadig blandt kommunerne med de højeste socioøkonomiske indeks. Det er derfor stadig kommuner i Nordsjælland, samt Øst-, Vest- og Midtjylland, at det socioøkonomiske indeks er lavest, og hvor de sociale problemer målt på denne måde altså er mindst.

Omvendt er indekset fortsat højest i kommuner på vestegnen samt i Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland, selvom også de vestsjællandske kommuner har set en forbedring af de sociale forhold, der udgør indekset.