KL er klar til at diskutere de over seks milliarder kroner, som kommunerne hvert år modtager i såkaldt overfinansiering fra kommunerne i forbindelse med en udligningsreform i 2029.

Men der er et benhårdt krav: Folketinget skal udarbejde en udligningsreform, som sikrer at alle kommuners økonomi hænger sammen.

"Når vi er overfinansieret, så er det jo et plaster på et brækket ben, fordi ejendomsvurderinger og alt muligt rammer skævt. Laver Folketinget en udligningsreform, så det er nemmere at drive kommune, så skal vi ikke mod det uendelige stable penge i kommunerne. Så kan det være, at der skal være en mindre overfinansiering," lød det fra KL's næstformand Martin Damm på et pressemøde efter det første bestyrelsesmøde i den nye valgperiode.

Kommunernes likviditet stiger og stiger

Overfinansieringen går populært sagt ud på, at kommunerne hvert år får et tilskud fra staten, som betyder at de samlede kommunale indtægter er mellem seks og ni milliarder kroner større end det, som kommunerne må bruge på service og anlæg.

Pengene kan kun bruges til at polstre kommunerne. Enten ved at afdrage gæld eller ved at lægge pengene i kassen. Derfor vil overfinansieringen på den lange bane ende som stigende kassebeholdninger i kommunerne, og de seneste tal tyder på, at kommunernes samlede kassebeholdninger overstiger 100 milliarder kroner inden en ny udligningsreform skal træde i kraft i 2029.

Det er en udbredt misforståelse især blandt Folketingspolitikere, at kommunerne kan bruge overfinansieringen til skattelettelser. Det kan man i realiteten ikke, for hvis kommunerne under et giver en skattelettelse på en milliard kroner, så vil statens tilskud kommunerne bare stige med en milliard kroner, og dermed er overfinansieringen konstant.

Overfinansieringen går til de fattige men ender hos de rige kommuner

Hvis man kigger ned i teknikken i det meget komplicerede tilskuds- og udligningssystem for kommunerne, så gives langt størstedelen af overfinansieringen til de fattigste kommuner i form af finansieringstilskud, særlige tilskud til udsatte land- og yderkommuner samt kompensation for især fejl og mangler i det nye ejendomsskattessystem.

Men i og med at de fattige kommuner bruger hele overfinansieringen til at finansiere den kommunale service, så er det de rige kommuner, som ender med at få store overskud, som ender i kraftigt voksende kommunale kassebeholdninger

"Overfinansieringen er der  jo fordi der er nogle kommuner bliver klippet i alle mulige ordninger, som der ikke bliver taget højde for i udligningssystemet. Og så har staten givet noget mere finansiering for at dække over det. Det er jo et symptom på, at der er noget, som udligningssystemet ikke kan finansiere, og derfor giver man flere penge. Så det hænger sammen med om Folketinget får løst opgaven med udligningssystemet,"siger Martin Damm.

Peger mod en udligningsreform, som vil flytte mange milliarder

Overfinansieringen af kommunerne steg kraftigt i forbindelse med udligningsreformen i 2020. Den løste et dilemma for den daværende socialdemokratiske regering: Man ønskede at hjælpe de fattige kommuner med flere penge, men ville kun tage penge fra de allerrigeste nordsjællandske kommuner og ikke fra eksempelvis København.

Derfor endte men med at øge overfinansieringen, så alle kommuner på nær nordsjællandske kommuner "med mange Teslaer på villavejene" enten vandt eller blev holdt stort set skadesløse af udligningsreformen.

Derfor vil det udløse forholdsmæssigt store skred i byrdefordelingen mellem kommunerne, hvis man i forbindelse med en udligningsreform vil fjerne overfinansieringen.

Det er formentligt også baggrunden for, at alle parter ønsker en udligningsreform baseret på stærke faglige og objektive analyser, så de kommuner, der skal af med store beløb får sværere ved at kritisere reformen.