Hvis kommunerne - som de seneste prognoser fra efteråret viste - ender med at overskride anlægsrammen med 2-3 milliarder kroner, så bør regeringen indføre sanktioner på anlæg. Og de nye anlægssanktioner bør være mere individuelle end de nuværende sanktioner på servicerammen, som er 40 procent individuelle og 60 procent kollektive. Det siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

"En brun frugt er jo en brun frugt, uanset i hvilken kasse den ligger," siger han med henvisning til, at det ud fra et styringsmæssigt synspunkt er uheldigt, at kommunerne kan overskride anlægsrammen uden sanktioner, mens det udløser krone til krone sanktioner, hvis kommunerne eller regionerne overskrider servicerammen.

Professorens udtalelser er særligt aktuelle lige nu, fordi alt peger på, at KL og Danske Regioner kan blive mødt af krav om sanktioner i foråret 2024. Årsagen er, at regionerne med al sandsynlighed overskrider deres udgiftsramme, mens kommuner står til at overskride anlægsrammen.

Udfordringen for regeringen kan blive, at det vil være folkeligt svært at forklare, at regeringen pålægger regionerne sanktioner, samtidig med at sygehusene har nedlagt stillinger på grund af pengemangel. Hvis regeringen både eftergiver regionerne deres sanktioner og passlvt ser til en stor kommunal overskridelse af anlægsrammen, kan det svække respekten omkring hele sanktionssystemet i budgetloven og øge frygten for, at kommunerne bare begynder at bruge deres meget store kassebeholdninger.

Gråzone er med til at svække servicerammen

Per Nikolaj Bukh erkender, at en overskridelse af servicerammen er lidt værre på langt sigt, fordi der typisk vil være tale om sticky cost, som eks. lønninger der fortsætter år efter år.

Men modsat peger han på, at der en gråzone mellem service og anlæg, som betyder, at kommuner og regioner i et vist omfang kan skubbe sanktionsbelagte overskridelser fra serviceudgifter over på sanktionsfrie overskridelser på anlæg.

"Det er en gråzone. Jeg hører det ikke sådan, at nogen kommer og siger, så flyttede vi lige syv millioner. Men at man udtrykker, at man har arbejdet med at se på, hvordan ting kunne konteres," siger Nikolaj Bukh, der som professor i økonomistyring har en relativt tæt kontakt til mange kommunale økonomifolk. Han kan ikke sætte tal på omfanget, men siger om gråzonen:

"Enhver krone ovre i servicerammen har jo dramatiske konsekvenser, fordi den udløser sanktion, og derfor er det jo relevant, om man kan flytte noget. Om man kan flytte syv milliarder, det tror jeg ikke. Men eksempelvis er en milliard jo en meget lille del af servicerammen, og den tænker jeg da godt, man kan flytte ud i en gråzone og få revisionens godkendelse af at placere på anlæg."

Per Nikolaj Bukh peger på, at det ikke så meget er konteringen af et læs sand, der bliver flyttet, men især konteringen af de interne ressourcer, som bliver brugt på et anlægsprojekt.

Finansministeriet har kig på kommunernes likviditet

Det kritiske blik på kommunernes overskridelse af anlægsrammen i flere af de seneste år skærpes af, at Finansministeriet længe har set kritisk på kommunernes kassebeholdninger. De bugner, fordi kommunerne som led i udligningsreformen årligt får cirka 6-7 milliarder kroner mere i finansiering fra blandt andet tilskud fra staten, end de må bruge på drift og anlæg.

Pengene er meget uensartet fordelt mellem kommunerne, men de rige kommuner har intet problem med at bruge ekstra penge på anlæg, fordi alternativet blot er, at de ligger i kassen.

Per Nikolai Buch anbefaler på den baggrund, at regeringen bør overveje at gøre en sanktion på anlæg mere individuel end de gældende sanktioner på service, som fordeles med 40 procent til kommuner med overskridelser og 60 procent til alle kommuner.

"Det ville nok være mere ideelt, at eksempelvis 70 procent var en individuel sanktion og kun 30 procent var en kollektiv sanktion," siger er Nikolaj Bukh.

Lige nu er det kun en lille kreds i KL og Danske Regioner, som ved, hvor store overskridelserne på henholdsvis udgiftsrammen og anlægsrammen ender med at blive. Offentligheden og regeringen får indblik i tallene, når kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber offentliggøres i starten af marts.