Skoler, biblioteker og rådhuse er i mange kommuner ved at komme op i senior-klassen. Flertallet af kommunale bygninger er blevet bygget i perioden fra 1950 til 1980, og hvis man selv har en bolig fra den periode, ved man, at det kræver jævnlige reparationer og udbedringer.

Det betyder, at de kommunale kvadratemetre både kan være dyre i løbende drift - for eksempel opvarmning - og kan belaste anlægskontoen, når der brug for at bringe kvadratmetrene op til nutidig standard. Derfor fylder anlægsrammen også igen i årets økonomiforhandlinger.

"Udviklingen presser os, fordi vi både har en gammel bygningsmasse og et vedligeholdelsesefterslæb på omkring 900 millioner kroner, som vi prøver at indhente, og som bliver dyrere og dyrere, jo længere vi venter. Det er en uholdbar situation – for det er klart, at når pengene bliver udhulet i værdi, og vi har et stort efterslæb, så hænger tingene på ingen måde sammen," fortæller Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) til Momentum.

Momentum har på baggrund af BBR (Bygnings- og Boligregistret) opgjort opførselsårene for den kommunale bygningsmasse, og opgørelsen viser, at to tredjedele af bygningskvadratmetrene stammer fra før 1980. Du kan se fordelingen på opførselsår i grafikken herunder.

Alderen på dag- og døgninstitutioner er meget forskellige mellem kommunerne

Alderen på de kvadratmetre, der bruges til dag- og døgninstitutioner, illustrerer hvor store forskelle, der er mellem kommunerne, og afspejler blandt andet, at der er blevet udbygget på forskellige tidspunkter på tværs af landet, og at der i varierende omfang er blevet brugt eksisterende kvadratmetre. Du kan se tallet for din kommune i kortet herunder.

Bemærk, at tallene for institutionerne også omfatter privatejede kvadratmetre, da det ikke er muligt at afgrænse på ejerforhold i den relevante tabel i Statistikbanken.

Også mange hospitaler er bygget for en del år siden

Også regionernes bygninger er gamle. Selvom der gennem de seneste godt ti år er blevet opført en række nye hospitaler ("supersygehusene"), er størstedelen af kvadratmetrene fortsat fra før 1980 - godt 60 procent.

I kortet herunder kan du se andelen af kvadratmetre, der er fra før 1980, i hver enkelt region.

I Region Hovedstaden er ca. 75 procent af bygningerne fra før 1980, mens det i Region Midtjylland kun er omkring 40 procent. Den lave andel i Region Midtjylland hænger sammen med, at de nye supersygehuse er taget i brug inden for de senere år, og at en del gamle kvadratmetre derfor er fraflyttet og ikke længere i brug. Region Hovedstaden mangler at flytte ind i det nye Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital i København, da de først står klar om nogle år.