Selvom kommunerne og regeringen i juni 2021 gav håndslag på, at kommunerne samlet set ikke ville bruge mere end 19,9 milliarder kroner på anlæg i 2022, så viser de netop offentliggjorte regnskabstal fra Danmarks Statistik, at kommunerne har brugt i alt 21,641 milliarder kroner på anlæg.

Dermed har kommunerne overskredet anlægsrammen med over 1,7 milliarder kroner i 2022, svarende til en samlet overskridelse på 9,1 procent.

Selvom kommunerne ikke direkte sanktioneres for overskridelser af anlægsrammen, så er det nærliggende at forestille sig, at den store overskridelse af anlægsrammen kaster malurt i bægeret op til årets økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen, som officielt indledes indenfor de kommende uger.

Det særlige ved anlægsudgifterne er, at man ikke foretager en midtvejsregulering af anlægsrammen på baggrund af nye skøn for udviklingen i priser og lønninger. Derfor var kommunernes købekraft under anlægsrammen også markant mindre i 2022, end man havde forudsat i økonomiaftalen.

Hvis man opjusterer anlægsrammen fra de 1,4 procent, der lå som PL-skønnet for 2022 i økonomiaftalen for 2022 til den faktiske udvikling i anlægspriserne, som ifølge seneste tal fra KL er 4,9 procent, så ville kommunernes anlægsramme være 20,6 milliarder kroner. I så fald ville overskridelsen have været på godt en milliard kroner.

Dermed kan overskridelsen af anlægsrammen ikke alene undskyldes med udviklingen i priserne.

Fordeler man tallene ud på kommunerne, så er der 64 kommuner, der samlet set overskrider anlægsbudgetterne med 2,8 milliarder kroner. Omvendt har de resterende 34 kommuner brugt 1,1 milliarder kroner mindre end budgetteret i 2022.

På tværs af landet er der ikke noget geografisk mønster i, hvilke kommuner der overskrider anlægsbudgetterne og hvilke kommuner, der har et mindreforbrug.

Blandt kommunerne med de største overskridelser af budgetterne finder man Lyngby-Taarbæk, Fredericia, Lemvig og Odder kommuner, der alle overskrider anlægsbudgetterne med over 1.750 kroner pr. indbygger.

Omvendt har Sorø, Odense, Norddjurs, Lolland og Vallensbæk kommuner alle brugt mere end 1.000 kr. pr. indbygger mindre på anlæg, end kommunerne havde budgetteret med.

Se i kortet herunder, om din kommune har brugt mere eller mindre på anlæg i 2022 i forhold til de budgetterede udgifter.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i REGK11 og REGK31 i Danmarks Statistiks Statistikbank har vi trukket de endelige regnskabstal for hver kommunes anlægsudgifter. I afgrænsningen af anlægsudgifterne har vi fulgt definitionen af anlægsrammen i økonomiaftalen. Vi har desuden trukket tallene fra BUDK32 for at finde de budgetterede udgifter i 2022.

Anlægsudgifterne er trukket som alle bruttoanlægsudgifter undtagen hovedkonto 1, som vedrører forsyningsområderne og funktion 0.25.19, som vedrører ældreboliger.

Tallene er blevet divideret med folketallet pr. 1. januar 2022, som er trukket fra Danmarks Statistiks Statistikbank FOLK1A for at få udgifterne i kroner pr. indbygger.

Til sidst har vi sammenlignet budgettal med regnskabstal og fundet afvigelsen mellem de to tal for hver kommune i tusinde kroner og i kroner pr. indbygger.