En ny lov om klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse fra august 2024 sætter kommunerne i et svært valg: Skal de påtage sig en samlet merudgift på op til 300 millioner kroner, eller skal de tage konflikten med forældrene og danne nye klasser fra 3. klasse, hvor der godt må være 28 elever i klasserne.

Det er konsekvensen af, at regeringen kun vil kompensere kommunerne for de ekstra udgifter til mindre klasser i 0.-2. klasse, mens det er kommunernes problem, hvad der herefter skal ske. I lovforslaget og dets bemærkninger står der således ikke ét ord om, hvordan lovændringen vil påvirke overgangen fra 2. til 3. klasse og de resterende klassetrin.

Samtidig taler loven direkte imod regeringens frisættelsesdagsorden, hvor regeringen både ifølge regeringsgrundlaget og statsminister Mette Frederiksen (S) på kommunaløkonomisk topmøde vil arbejde for friere rammer til skolerne.

"Det hjælper ikke at tale frisættelse på festdagene og så detailregulere i hverdagene," siger Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Han bakkes op af direktør for børn og unge i Vejle Kommune Claus Svold, der undrer sig over, at regeringen ønsker mere frisættelse, men samtidig indfører et nyt klasseloft.

"Af en eller anden grund skal man have en rigid regel der hedder, at man skal have den grænse der (på 26 elever, red.). Det spiller meget ind i diskussionen om frisættelse, når Mette Frederiksen står på KL's talerstol og siger at man skal organisere tingene på andre måder og give mere frihed, og man så går hjem og laver særlige regler fra Christiansborg," siger han.

Skoleledere står med svært dilemma

Helt konkret vil loven betyde, at hvis en skole eksempelvis har 54 elever, der starter i 0. klasse, så skal skolen oprette 3 klasser med 18 elever i hver klasse, hvor skolen inden lovændringen sandsynligvis ville have oprettet 2 klasser med 27 elever i hver. Her får kommunen dækket den ekstra omkostning ved at oprette en ny skoleklasse frem til og med 2. klasse af staten.

Men når eleverne skal i tredje klasse, så står kommunen i et svært dilemma. Enten skal man indenfor et i forvejen presset budget finde pengene til selv at opretholde de tre klasser på en årgang, eller også skal man lægge de tre klasser på 18 elever sammen til to klasser af 27 elever.

Kommunerne bliver nemlig kun kompenseret af staten for ekstraudgifterne fra 0.-2. klasse, men kompenseres ikke for udgifterne til at føre de flere klasser videre hele vejen op til 9. klasse.

I lovforslaget skønner man, at det for 0.-2. klasse vil medføre en varig udgift på 132,5 millioner kroner om året. Dermed vil et simpelt regnestykke tilskrive, at udgiften vil være omtrent tre gange så høj, hvis de nye klasser skal føres hele vejen op til 9. klasse. Det vil altså være i omegn af 300 millioner kroner, som kommunerne selv skal finde.

I praksis er det i de fleste tilfælde skolelederne og landets skolebestyrelser, der råder over økonomien og skal tage stilling til de potentielle klassesammenlægninger. Dermed vil det også være skolelederne, der må tage ansvaret for Folketingets beslutning.

"Det er lidt underligt, at når vi som kommune har vist tillid til skolerne, så vælger Folketinget at gribe ind i den tillid med ny regulering," siger Jakob Næsager.

Formandenen for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har da også tidligere udtalt sig i kritiske vendinger om klasseloftet for 0.-2. klasse:

Nyt klasseloft giver kommunerne store ekstraudgifter eller klassesammenlægninger

Problemet opstår allerede ved skolestart

Allerede ved skolestarten vil lovændringen medføre hovedbrud for landets skoleledere, mener Claus Svold.

"I en kommune som vores, som har store landområder og har mange små eller mellemstore skoler, der kan vi have en situation, hvor man har 27 elever i 0. klasse. Her skal man så til at lave to klasser med 13 og 14 elever. Her kan man diskutere, om så lille en klasse med så små fællesskaber er hensigtsmæssig for eleverne," siger han.

Ifølge Claus Svold er det nemlig ikke kun de økonomiske konsekvenser af forslaget, der er uhensigtsmæssig for kommunerne, men også at klasseloftet i sig selv er en meget rigid tilgang til, hvordan man skal drive en god undervisning.

"Der er en økonomisk diskussion, men det helt fundamentale for mig er, at det er en meget forenklet tilgang til, hvilken skoledag, der er den mest hensigtsmæssige. Hvornår begynder man at få respekten for, at man kan organisere skolen på en anden måde ned man gjorde, da folkeskolereformen blev indført?," spørger Claus Svold.

Han peger eksempelvis på to-lærer ordninger eller differentieret undervisning som et alternativ til de lavere klasselofter, der ville give kommunerne mere fleksibilitet, hvilket også Jakob Næsager bakker op om.

"Man kunne eksempelvis tage de mest intelligente elever ud og give dem noget særlig undervisning, så de ikke sidder og keder sig i timerne, eller give særlig undervisning til elever med særlige udfordringer, så de kunne opleve at blive en del af et fællesskab," siger Jakob Næsager.

Anlæg og bureaukrati bliver endnu en byrde

Udover de højere lærerlønninger eller potentielle klassesammenlægninger, så medfører klasselofterne også en betydelig anlægsudfordring - særligt i de kommuner, hvor skolebygningernes kapaciteter i forvejen er presset til det yderste.

Her vil man blive nødsaget til at udbygge kapaciteten, hvis der skal være plads til flere nye klasser. Godt nok er der i lovforslaget afsat 52 millioner kroner til anlægsinvesteringer forbundet med indførelsen af klasseloftet, men det dækker principielt også kun for nye klasser i 0.-2. klasse.

Det gælder eksempelvis i Københavns Kommune, hvor Jakob Næsager siger, at der skal bygges 8-10 nye skoleklasser for at få plads til de ekstra klasser i 2024. Men det vil ifølge borgmesteren koste markant mere end de godt fem millioner kroner, som Københavns Kommune vil få til ny anlæg. Desuden skal bygningerne stå færdige allerede til august 2024, om godt og vel et år. Og det vel at mærke på skoler, som ligger i meget tæt bebyggede områder.

"Jeg har ikke pladsen, jeg har ikke økonomien og jeg har ikke tiden til at bygge de nye klasselokaler," siger han.

Hvis de nye, mindre klasser skal føres videre hele vejen op til 9. klasse, så er det potentielt mange flere klasselokaler der skal bygges, hvilket også må stå for kommunernes egen regning.

Dertil kommer de administrative byrder af at administrere både de nye klasselofter og den potentielle sammenlægning af klasser fra 3. klasse. Det trækker i stik modsat retning af den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor man er blevet enige om, at regeringen vil hjælpe kommunerne med at fjerne statsligt bureaukrati for at hjælpe kommunerne med at spare deres andel af de i alt tre milliarder kroner, som kommuner og regioner skal spare på administration frem mod 2030.

Loven skal træde i kraft fra august 2024, hvor de nye elever i 0. klasse maksimalt må være 26 elever i hver klasse. I særlig tilfælde kan kommunalbestyrelsen give kompensation til at oprette klasser med op til 28 elever.