Når to 2. klasser med 14 elever i hver kommer i tredje klasse, så skal skolen enten punge ud med knap en million kroner om året, eller også skal man lægge de to klasser sammen.

Det vil nogle steder i landet blive effekten af det klasseloft, som SVM-regeringen her torsdag præsenterer i finansloven. Det er en opfølgning på en aftale, der lå i finansloven for 2022.

I aftalen er der kun afsat penge til at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse, men ikke til at sænke klasseloftet for de efterfølgende årgange. Helt eksplicit hedder det i aftalen, at "klasseloftet i 3. – 9. klasse vil fortsat være 28 elever (med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde)."

Det betyder, at hvis en skole har skullet oprette en ekstra klasse til nye elever i 0. klasse for at leve op til de nye klasselofter, så skal skolen enten finde penge til at opretholde den nye klasse fra 3. klasse, eller også bliver man nødt til at slå klasserne sammen fra 3. klasse.

"Det er ikke godt politisk håndværk det her. Det er et godt signal, men det er ikke godt politisk håndværk samlet set," siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han mener først og fremmest, at det ikke er det rigtige sted at sætte ind, fordi klassekvotienten på landsplan i dag er cirka 21 elever, og langt de fleste klasser derfor ligger under de 26 elever, som regeringen vil sænke klasseloftet til. Desuden mener han, at man lægger en rigtig træls opgave ud til skolerne, fordi man ikke i aftalen har tænkt over, hvad der skal ske fra tredje klasse.

"Fra tredje klasse vil man møde massive forældrekrav om, at klasserne skal blive ved med at være oprettet med under 26 elever. Her vil skolelederne sige: Jamen vi får ikke økonomi til at opretholde klasser med under 26 elever, vi får økonomi til at opretholde klasser med under 28 elever. Så I stedet for tre klasser, så bliver vi nødt til at lave det til to klasser, for vi har ikke råd til at have den luksus," siger Claus Hjortdal og fortsætter:

"Så lægger man i virkeligheden en konflikt ud på skolen, hvor folk de bliver utilfredse. Og det er en rigtig træls sag at skulle stå og forklare forældrene, at der kun er økonomi til klasselofterne i tre år, og så skal de samles fra tredje klasse."

Desuden vil nogle skoler opleve at have en fysisk pladsmangel, vurderer Claus Hjortdal.

"En anden ting er, at vi vil se skoler, som får rigtig svært ved at opfylde det her, fordi de er nogle steder, hvor de faktisk ikke kan udvide. Vi har skoler i københavnsområdet, Odense, Aarhus og måske i Aalborg, som er fyldt så meget op, at de rent fysisk ikke har plads til at udvide, fordi de ikke kan finde flere lokaler," siger han.

Også fra den liberale tænketank CEPOS lyder der kritik.

"Signalværdi og politikernes handlingstrang ser ud til at have vejet tungere end hensynet til eleverne og skolerne i denne sag. Der er således ikke klar evidens for, at elever i små klasser klarer sig bedre end elever i store klasser," siger forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen og fortsætter:

"Til gengæld pålægger man skolerne en umulig planlægningsopgave. Regeringen har en ambition om at frisætte de offentlige institutioner. Her kunne man passende starte med at droppe klasseloftet."

Spiller ind i en presset økonomisk situation

Landets skoler står i forvejen i en svær økonomisk situation, hvor mange kommuner planlægger besparelser på folkeskolerne for at dække opdriften i udgifterne til især det specialiserede socialområde og ældreområdet.

"80 procent af alle kommuner skal spare penge på skoleområdet. Så samtidig med at vi skal spare penge, hvor det bliver sværere at få det til at hænge sammen, så får vi en ordning, der på længere sigt bliver dyrere for skolen," siger Claus Hjortdal.

Han mener, at pengene kunne være brugt bedre, hvis man i stedet gav bedre mulighed for eksempelvis at have to lærere i klasserne. Skolerne kan nemlig godt håndtere at have 28 elever i en klasse, så længe man har økonomien til andre ordninger, mener han.

"Hvis du sammenligner med, hvad udgiften er, så er jeg helt sikker på, at langt de fleste hellere vil have 27-28 elever i klasserne, og så have nogle flere dobbelttimer, hvor man kan lave noget holddeling, niveaudeling og forskellige ting med klassen, hvor man er to voksne til stede i lokalet. Det er noget af det, der kommer til at gå fløjten, når man skal til at have udgiften til to klasser i stedet for en," siger han.

Kommunerne sættes i økonomisk klemme

I alt vil regeringen afsætte 160 millioner kroner årligt i varig ekstraudgift til det sænkede klasseloft, som kommunerne vil få dækket gennem det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Her vil en hurtig beregning tilsige, at det vil koste omtrent 530 millioner kroner, hvis det sænkede klasseloft skal gælde resten af skoletiden.

Men fordi regeringen kun vil afsætte penge til at dække det sænkede klasseloft i 0. til 2. klasse, så må kommunerne - og dermed skolerne - enten selv dække ekstraudgiften på 370 millioner kroner om året eller ty til klassesammenlægninger, når børnene er kommet i 3. klasse.

Og fordi skolerne allerede er pressede økonomisk, så har Claus Hjortdal svært ved at se for sig, at man fremover kan dække det højere antal klasser indenfor skolernes økonomiske rammer.

"Normalt forsøger man som skoleleder at finde løsninger, som forældrene bliver tilfredse med. Men som jeg hører skolelederne rundt i langt hovedparten af Danmark, så vil de ikke have råd til at lave den løsning efter tredje klasse. Så her må man blive nødt til at lave klassesammenlægninger i stedet for," siger han.

Ifølge regeringens finanslov skal de nye klasselofter træde i kraft for de elever, der starter i børnehaveklassen i august 2024.