Når 100 elever forlader folkeskolen i Fredericia Kommune i 2019, er der over 15 ekstra elever, som har karakterer til at komme på erhvervsskole sammenlignet med Halsnæs Kommune - og det er vel at mærke, når der er taget højde for elevernes sociale baggrund og deres boglige færdigheder.

Tallene er vigtige, fordi andelen af ufaglærte borgere i en kommune er den vigtigste driver for en lang række sociale udgifter. Hvis en kommune kan sikre flere unge en uddannelse, så vil det på langt sigt reducere de sociale problemer i kommunen, og dermed udgifterne til alt fra overførselsudgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet.

Hvis man ser på de rå tal, så skjuler de forskellene. I Fredericia fik 85,1 procent en afgangsprøve, som gav adgang til erhvervsuddannelse, mod 81,9 procent i Halsnæs. Men reelt er forskellen meget større. For ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund og deres boglige forudsætninger, så er der 6,4 procent flere end forventet i Fredericia, mens der hele 9 procent færre i Halsnæs, som forlader folkeskolen med en afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsskolerne.

Byrådet i Halsnæs reagerede på benchmarkingen og satte gang i en særlig indsats, som minder om dele af regeringens plan om særligt mentorforløb for svage elever.

"Vi tager en del af eleverne med problemer ud af undervisningen og giver dem en særlig indsats," siger formanden for udvalget for skole, uddannelse og dagtilbud Helge Friis.

Kommunen kender endnu ikke effekten af tiltaget, men det er der ikke noget overraskende i, fordi effekten først kan måles efter flere år, når de første elever er kommet igennem hele forløbet og har været til afgangsprøve, siger udvalgsformanden

"Vi er nødt til at tro på, at det virker, indtil vi får tallene," siger Helge Friis, og minder om, at gevinsten ved at sikre, at eleverne får en uddannelse er meget stor.