Nordsjællandske unge går uden om erhvervsskolerne

Selvom der er en lille stigning i andelen af nordsjællandske afgangselever, der søger imod erhvervsskolerne, er lysten til at søge ind på erhvervsuddannelserne stadig størst udenfor Nordsjælland. Se udviklingen her.

Udgivet: 21/05/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Når eleverne i landets 9. og 10. klasser hvert forår skal søge videre fra folkeskolen, så er der stor geografisk forskel på, hvor stor en andel der søger imod erhvervsskolerne.

I Norddjurs kommune var det 35,1 procent af eleverne, der i 2024 valgte en erhvervsuddannelse som deres første prioritet. Til sammenligning var andelen I Gentofte Kommune 5,1 procent af eleverne.

Men selvom andelen af afgangselever i de nordsjællandske kommuner stadig er markant lavere end i resten af landet, så er der flere af kommunerne, der kan noteres sig en lille fremgang i andelen af elever, der har en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Lidt større andel elever søger i Nordsjælland

Selvom er andelen af elever med en erhvervsuddannelse som førsteprioritet ikke er højt i de nordsjællandske kommuner, så kan enkelte kommuner som Helsingør, Fredensborg, Hillerød, og Gentofte notere sig en lille fremgang i andelen af ansøgere. Den største fremgang ses I Fredensborg, hvor andelen er steget med 5,9 procentpoint fra 2020 til 2024.

Den største fremgang i procentpoint i landet er Bornholms Kommune, hvor det i 2024 var 30,2 procent af eleverne der havde en erhvervsskole som første prioritet, imod 21,8 procent i 2020.

I kortet herunder kan du se udviklingen på kommuneniveau fra 2020 til 2024

(Artiklen fortsætter under kortet)

Stadig få, der vælger erhvervsskolerne i Nordsjælland

Men selvom det går beskedent fremad i det nordsjællandske, er det stadig uden for regionen, at kommunerne med den højeste andel af elever skal findes. Danmarksmestrene i ansøgninger 2024 er Odsherred, Nordfyns, Kalundborg, Langeland og Norddjurs, hvor det er i alle kommuner er over 30 procent af afgangseleverne, der søger en erhvervsuddannelse som første prioritet efter folkeskolen.

I den anden ende er Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Allerød og Frederiksberg. Her er det tilfældet for under 10 procent af eleverne.

I kortet herunder kan du se andelen af afgangselever, der søger en erhvervsuddannelse som første prioritet efter folkeskolen.

Sidst opdateret: 21/05/2024 - 12:43

Temaer: Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]