Uddannelsesniveauet bliver stadigt mere skævt

Trods udflytningen af statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bliver der stadigt større forskel på uddannelsesniveauet mellem land og by

Udgivet: 27/09/2023

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Antallet af højtuddannede i de fire universitetsbyer og Frederiksberg er steget med over 70.000 siden 2015. Det er lige så meget som i hele resten af landet tilsammen.

Det på trods af, at borgerne i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg i den erhvervsaktive alder (15-69 år) kun udgør en fjerdedel af alle i den erhvervsaktive alder i Danmark.

København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er de fem kommuner, der har den højeste andel af højtuddannede i 2022, og afstanden til en gennemsnitskommune er øget i perioden fra 2015 til 2022. Særligt i København er andelen øget, og kommunen har overhalet Hørsholm i årene siden 2015.

I 2022 havde mere end hver fjerde i de fem kommuner en universitets- eller forskeruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens det er hver ottende på landsplan.

Af kortet ses, hvordan andelen af højtuddannede har ændret sig i din kommune. På landsplan er andelen af højtuddannede steget fra 9,3 procent til 12,6 procent.

I forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser og senest uddannelsesinstitutioner har udmeldingen været, at der skulle sikres balance og udvikling i hele landet. Når man ser på nogle af de største udflytninger, som fx Statens Administration til Hjørring, Nævnenes Hus til Viborg, Udlændingestyrelsen til Næstved og Naturerhvervsstyrelsen til Sønderborg er der ikke tegn på, at det har betydet en større vækst i antal højtuddannede. Her er der i alt tilflyttet omkring 1.250 statslige arbejdspladser.

I de nævnte fire kommuner er andelen af højtuddannede vokset mindre end i landet som helhed. Heller ikke udviklingen i andelen af borgere med mellemlang uddannelse skiller sig ud i forhold til udviklingen på landsplan.

Sidst opdateret: 27/09/2023 - 12:09

Temaer: Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]