På baggrund af mere end fem års resultater fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed er nogle kommuner konsekvent i toppen af listen, mens andre konsekvent ligger i bunden. Det viser en sammenligning mellem NB-Økonomis netop opdaterede benchmarkingindeks og det benchmarkingindeks, vi lavede i efteråret 2020.

Mens benchmarkingindekset fra 2020 gik næsten tre år bagud i tiden og inkluderede 12 forskellige benchmarkingindikatorer, så er den nye benchmarkingindikator baseret på alle analyser siden dengang og inkluderer 16 indikatorer.

De to indeks indeholder tilsammen stort set alle benchmarkinganalyser, som Benchmarkingenheden har udgivet siden de startede med at udgive analyser i 2018.

Især Herning, Ringkøbing-Skjern og Aabenraa kommuner har udmærket sig i de to analyser ved i begge tilfælde at ligge blandt de ti bedste kommuner. Årets vinder, Herning Kommune, var placeret som nummer fire i indekset fra 2020, og er dermed også den kommune, der samlet set har fået den bedste placering i de to indeks tilsammen.

I alt er det hele 15 af kommunerne fra top 25 på årets indeks, som også lå i top 25 i indekset fra 2020.

På listen er der næsten total jysk dominans, hvor kun fynske Assens og Ærø blander sig med de jyske kommuner. Nul sjællandske kommuner er med blandt de 15 kommuner.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

14 kommuner i med dårligst placering

Omvendt er der 14 kommuner, der i begge indeks ligger blandt de 25 dårligst placerede. Her er der med undtagelse af Samsø Kommune udelukkende sjællandske kommuner på listen.

Den kommune, der overordnet set har klaret sig dårligst i de to benchmarkingindeks er Helsingør, der i 2020 var placeret som nummer 97, og i år er placeret som nummer 96.

Halsnæs Kommune, der er den dårligst placerede kommune i årets opgørelse lå også i den tunge ende i 2020, hvor kommunen var placeret som nummer 86.

Borgmester Steffen Jensen (S) fra Halsnæs Kommune mener, at det er godt, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden på benchmarkundersøgelserne. Men han understreger, at der kan være forskel på, hvordan kommunerne registrerer forskellig data, så man skal passe på med blindt at sammenligne én til én.

"Men når det er sagt, det at vi kan benchmarke mod hinanden, og gøre kommuner nysgerrig på, hvis der er nogle kommuner, der gør ting som virker - for eksempel få lavt sygefravær - så synes jeg, man har en pligt til, at vi skal besøge de kommuner," siger Steffen Jensen og understreger, at de som kommune både tager ud til andre kommuner, men de modtager også besøg fra andre kommuner på områder, hvor kommunen klarer sig godt.

I Albertslund Kommune er borgmesteren meget kritisk overfor undersøgelserne fra Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

"Jeg kaster lidt op over de her benchmarkanalyser. Det, der er problematisk ved dem, er, at de ikke tager højde for lokale forhold," siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune og kommer med et eksempel.

"De faktiske forhold er den, at vi har en befolkningssammensætning, der gør, at vi har rigtig rigtig mange børn og unge i rigtig mange familier, som er socialt udfordret. Det betyder, at vores pædagoger og lærere hver dag møder nogle børn, unge og forældre, som gør, at de bruger deres faglighed, men jo også deres personlighed mere. Det slider. Det tror jeg er én af forklaringerne på det høje sygefravær, som der er."

Steen Christiansen understreger dog, at Albertslund Kommune i øjeblikket arbejder målrettet med at få nedbragt sygefraværet.

Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomi på Aalborg Universitet, er enig i meget af borgmestrenes kritik. Han siger også, at man skal huske, at hver indikatorundersøgelse fortæller en selvstændig historie.

"Hvis man for eksempel tager Langeland Kommune, er det så et succeskriterie, at der er meget få administrationsomkostninger til myndighedspersonale på børneområdet? Det er det jo sådan set ikke. Det er bare for at give et eksempel på, at det måske er fordi, man ikke har råd til at ansætte mere administration. Men det betyder ikke, at det er godt," siger Per Nikolaj Bukh.

Han bekræfter dog, at kommunerne i visse tilfælde har reelle muligheder for at forbedre deres indikatorer, hvis man arbejder målrettet på at forbedre situationen. Det kunne for eksempelvis være at få nedbragt sygefraværet. Men også her er der kulturelle forskelle mellem kommunerne, eller andre problematikker, der kan stå i vejen for en direkte sammenligning.

Under nedenstående tabel kan du se, hvordan analysen er udarbejdet.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har vi taget alle benchmarkinganalyser siden oktober 2020 og inkluderet i analysen. I alt inkluderer det 16 benchmarkingindikatorer.

Benchmarkingindikatoren fra benchmarkingenheden er renset for kommunernes rammevilkår, og er som udgangspunkt opgjort som forskellen mellem det faktiske resultat og det forventede resultat på baggrund af kommunens rammevilkår. Dermed får en kommune et godt resultat på benchmarkingindikatoren, hvis den klarer sig bedre end forventet og et dårligt resultat, hvis den klarer sig dårligere end forventet.

For hver af de 16 indikatorer over de seneste to et halvt år har vi rangeret kommunerne, hvor 1 er den bedste kommune og 98 er den dårligste kommune. Hvis to kommuner har samme indikator, så får begge kommuner samme placering, og den efterfølgende placering springes over. Det vil sige, at hvis to kommuner ligger i top med en indikator på 120, så tildeles de begge nummer 1, mens den efterfølgende kommune tildeles nummer 3.

I nogle tilfælde er et lavt tal på benchmarkingindikatoren lig med et godt resultat, mens et lavt tal i andre tilfælde er lig med et dårligt resultat. Her har vi for hver indikator sikret, at det altid vil være det bedste resultat, der tildeles tallet 1.

I tilfælde, hvor ikke alle kommuner indgår i et benchmark, har vi fortsat givet 1 point til den bedste kommune og så fremdeles. Det betyder, at den dårligste kommune i de tilfælde ikke har fået rang 98, men i stedet tallet svarende til antallet af kommunerne i indikatoren.

Efter alle kommunerne er rangeret, har vi taget et simpelt gennemsnit af kommunernes rangering på tværs af indikatorerne. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

På baggrund af det gennemsnit har vi herefter rangeret kommunerne igen for at finde en samlet rangering for hver kommune på baggrund af alle indikatorer.

Disse benchmarkingindikatorer er med i analysen

Vi har kun taget de analyser med, som inkluderer en benchmarkingindikator. Vi har ikke inkluderet analysen for segregering af børn til specialundervisning, som indeholder to forskellige benchmarkingindikatorer, fordi det er svært at sige entydigt, om det er godt eller dårligt, at man har en høj andel børn i specialundervisning.

Vi har heller ikke inkluderet to forskellige benchmarkinganalyser på børns sproglige kompetencer ved skolestart, den ene for børn i alt, den anden for indvandrere og efterkommere, fordi de to analyser kun inkluderer mellem halvdelen og to tredjedele af landets kommuner.

I alt indgår følgende 16 indikatorer i opgørelsen:

- Administrationsudgifter i 2021

- Administrationsudgifter i 2020

- Sygefravær for lærere

- Sygefravær for sosuer

- Sygefravær for pædagoger

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2018/2019

- Andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i skoleåret 2019/2020

- Den gennemsnitlige arbejdstid for månedslønnet pædagogisk personale

- Tilfredshed med dagtilbud

- Tilfredshed med skoler

- Indlæggelsesdage på medicinske afdelinger for ældre

- Andelen af psykisk syge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse

- Andelen af unge uden uddannelse og beskæftigelse

- Antal tidligere kontanthjælpsmodtagere i langvarig beskæftigelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i langvarig offentlig forsørgelse

- Andel ikke-vestlige kvinder i uddannelse eller beskæftigelse