Kommunernes aftalte anlægsudgifter er med økonomiaftalen for 2026 forhøjet til 22,3 milliarder kroner.

"Det betyder at man kan investere i omegnen af fem milliarder kroner i vores folkeskoler, til faglokaler og nedslidte toiletter; noget af det, som rigtig mange børn og forældre oplever i deres dagligdag," siger finansminister Nikolaj Wammen (S) på tirsdagens doorstep i Finansministeriet.

Efter en række år med et lavt udgiftsniveau på anlæg, er rammen forhøjet til niveauet i 2022.

KL: Vi havde behov for et løft - det har vi fået

Forud for forhandlingerne af økonomiaftalen kaldte Kommunernes Landsforening på netop en højere anlægsramme til at kunne imødekomme både ændringer i demografien og vedligehold af de kommunale bygninger.

"Vi har haft et efterslæb. Der har været høj inflation og vi har skulle holde igen med investeringer i bygninger; børnehaver, skoler osv. Der havde vi behov for et løft, og det har vi fået. Vi løfter med 2 milliarder og vi kan bruge mere til næste år. Det er vi rigtig glade for, fordi det er jo også den oplevede velfærd," siger KL-formand Martin Damm.

Den samlede anlægsramme for 2026 inkluderer de 700 mio. kr., som er afsat i økonomiaftalen for 2024 til at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Dertil kommer 45 mio. kr. som er afsat til implementering af nye it-serviceorganisationer.

I aftaleteksten 'tilkendegiver' KL samtidig, at henholdsvis tre, fem og to milliarder kr. går til investeringer i daginstitutioner, folkeskolerne og kultur- og fritidsfaciliteter.