Kommunerne skal samarbejde mere i KKR-regi om at sikre den nødvendige botilbudskapacitet på socialområdet. Det kan man læse i økonomiaftalen for kommunernes økonomi for 2026.

Regeringen og KL er enige om, at en øget styring med prisfastsættelsen på botilbudsområdet er afgørende for at understøtte en hensigtsmæssig udvikling og et velfungerende marked.

Det kræver et tværkommunalt samarbejde.

I aftalen står der:

"Regeringen og KL er desuden enige om en række tiltag, som skal medvirke til at styrke den tværkommunale kapacitetsstyring på botilbudsområdet målrettet borgere med særligt komplekse behov. Kapacitetsudviklingen skal i højere grad tage et tværkommunalt udgangspunkt. Parterne er derfor enige om, at kommunerne i regi af KKR skal samarbejde om både overvågning af kapacitetsbehovet og koordinering af kapacitetsudviklingen, herunder særligt i relation til botilbud målrettet borgere med særligt komplekse behov."

Allerede i dag er der flere eksempler på, at kommunerne går sammen i KKR-samarbejder for blandt andet at sikre den nødvendige botilbudskapacitet. Eksempelvis er KKR-Sjælland gået sammen om tre principper på socialområdet, hvor de vil være fælles om kontrakter og takster, kvalitet og botilbud.

KKR Syd har også etableret en udvidet underskudsmodel, der skal gøre det mere attraktivt at bygge botilbud.

Det er den slags samarbejder, regeringen og KL lægger op til, der skal være flere af.

Drøfte forlængelse af lånepulje til næste år

Med økonomiaftalen for 2024 blev lånepuljen til at udvide den kommunale botilbudskapacitet etableret. Den var på 1,5 milliarder og løb fra 2024 til 2026.

Regeringen og KL er enige om, at de vil drøfte en videreførelse af puljen ved næste års økonomiaftale, da den stadig løber i indeværende år.

I den forbindelse skal der tages stilling til, om puljen skal målrettes borgere med særligt komplekse behov.

"Parterne er desuden enige om at fortsætte arbejdet med at finde yderligere løsninger, der skal understøtte en bæredygtig udvikling af botilbudsområdet for borgere med særligt komplekse behov," står der i aftaleteksten.

Hæfter sig ved tidligere aftaler

En stor del af afsnittet om det specialiserede socialområde i økonomiaftalen handler om allerede aftalte tiltag.

Det gælder både sidste års delaftale mellem regeringen og KL og de initiativerne fra rammeaftalen, som det er lykkedes regeringen at få flertal bag:

"Regeringen og KL er enige om, at aftalerne, som et væsentligt første skridt, bidrager til at dæmpe udgiftsvæksten og skabe en mere bæredygtig udvikling på området, herunder ved at øge de lokale prioriteringsmuligheder og lette det administrative ressourceforbrug."

Derudover hæfter KL sig ved, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til et nyt takstsystem i 2025.

Bekymring for ekstra regning fra Gadens Huse

KL har tidligere udtrykt en bekymring for, at der med Gadens Huse, som regeringen vil etablere med værdighedsreformen, ville være en risiko for, at hjemkommunen ville få en ekstra regning ind ad brevsprækken.

Den bekymring bliver også adresseret i økonomiaftalen:

"Regeringen og KL er enige om at drøfte de præcise rammer og de omfattede indsatser i ”Borger i Danmark”. Regeringen og KL er desuden enige om løbende at drøfte erfaringerne med den nationale forsøgsordning, herunder ift. økonomien kommunerne imellem."