Der kommer ikke nogen løsning på selskabsskatte-skævhederne i 2026. Det står klart, efter regeringen og KL er blevet enige om udskyde en løsning til 2027.

Dermed bliver må det store flertal af borgmestre, der har udtrykt et ønske om en ændring at få skruet på udligning af selskabsskat, altså vente et år mere før der kommer noget konkret, enten i form af en fastfrysning, eller et loft over gevinster.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) svarede følgende på et spørgsmål fra NB Økonomi:

"Vi er jo nu enige om, at vi skal se på det her i fællesskab, fordi vi ser ind i nogle meget store stigninger, for så vidt angår 2027 og 2028."

KLs formand Martin Damm supplerede med:

"Det (selskabsskatteordningen -red.) sætter vi os sammen og prøver at finde en løsning på.

Og hvad kunne den løsning mon være? På det svarede Martin Damm:

"Det kan jeg jo ikke fortælle nu, fordi det er noget, vi skal sætte os sammen og finde ud af sammen."

Selskabsskatteordning nævnt i ØA

I aftaleteksten for økonomiaftalen står der desuden:

"Parterne kan dertil konstatere, at kommunernes indtægter fra selskabsskat vil stige frem mod 2027, og at merindtægterne forventeligt vil være skævt fordelte imellem kommunerne. Parterne er på den baggrund enige om, at der er behov for i fællesskab at se på betydningen af de stigende indtægter fra selskabsskat kommunerne imellem. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet gennemføres med henblik på at finde mulige løsningsmodeller primo 2026, som skal have virkning fra 2027. Det skal ske inden for den eksisterende samlede kommunale finansiering."

Forklaringen for, at det først er fra 2027 man vil tage fat skal ifølge regeringen og KL findes i at skævvridningen i selskabskatteordningen i 2027 ser ud til at blive væsentligt større end skævvridningen bliver i 2026.

Det har været svært for KL selv at tage initiativ på området, selv om godt 80 borgmestre ønsker ordningen ændret, så skal man i KL-regi som oftest være helt enige for at kunne agere. Der er nemlig kommuner, der synes ordningen er rimelig ud fra det synspunkt, at der skal være en økonomisk gulerod, hvis man har store kommunale udgifter forbundet med at tiltrække erhvervsliv eller forbedre forhold for erhvervslivet.