Selvom kommunerne endnu engang har braget gennem anlægsloftet, så er det ikke alle kommuner, der har haft lige meget gang i byggeriet. Trækker man de tre små øer ud ligningen, så har 40 af landets kommuner har brug 650 mio. mindre en rammen tillod, imens de resterende 55 kommuner brugt ca. 2,7 mia. kroner ud over deres del af rammen.

Det viser beregninger som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af de kommunale regnskaber.

Med overskridelsen på lidt over to milliarder kroner overgår kommuner dermed også overskridelsen for 2023, der lød på 1,7 mia. kroner. Anlægsrammen har dog været genstand for en del kritik, hovedsageligt fordi den de sidste mange år har været forholdsvis lav, sammenlignet med tidligere år.

I Halsnæs har man brugt 2.100 kr. pr. indbygger mindre end rammen tillod. Her oplyser borgmester Steffen Jensen (S) dog, at det mere er et tilfælde end bevidst tilbageholdenhed. Ifølge borgmesteren er der rigeligt med byggerier i bogen, men regninger begynder først at tikke ind fra næste år.

I Middelfart har man derimod brugt mere end sin andel af anlægsrammen. 3.200 mere pr. indbygger end der ellers var lagt op til. Forklaringen er ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) enkel:

"Vi bygger tre nye daginstitutioner og investerer i et kommende nærhospital sammen med regionen. Det er nødvendige investeringer, der skyldes befolkningsudviklingen og strukturelle ændringer."

Læs flere reaktioner på regnskab 2024

Du kan læse flere borgmester reaktioner på regnskaber og rammeoverholdelse i denne artikel