Det er i særlig grad, når socialt udsatte borgere ikke længere kan opholde sig i egen bolig, at det bliver en dyr omgang for kommunen.

Bare fra 2023 til 2024 er udgifterne til botilbud og opholdssteder steget med ca. en milliard kroner.

Det viser nye tal fra de kommunale regnskaber.

Her er det særligt øget efterspørgsel, dyre botilbud, opholdssteder og inflation, der har drevet udgifterne i vejret over en årrække.

En lang række kommuner er derfor også i fuld gang med at udbygge deres lokale botilbudskapacitet, hvilket blandt andet skal hjælpe med at få priserne på botilbudsområdet ned. Derfor har flere kommuner da også store investeringer i botilbudsområdet på blokken for 2025.

Barnets lov og mere støtte til hjemløse trækker op

Udover øget efterspørgsel og prisstigninger, så har kommunerne i løbet af 2024 også fået flere lovgivningsbestemte opgaver på socialområdet, hvilket mudrer billedet en smule. De lovmæssige ændringer på hele det specialiserede socialområdet svarer til cirka en halv milliard kroner i 2024.

Det drejer som cirka 175 mio. kr. i forbindelse med Barnets Lov, og cirka 270 mio. kr. til en øget indsats imod hjemløshed i forbindelse med reformen fra 2023. Det er svært at sige på præcist hvilke funktioner i kontoplanen udgifterne er havnet på, men begge områder kunne have indvirkning på botilbudsudgifter, og det er værd at skrive sig bag øret.

Vi har set nærmere på tre funktioner i kontoplanen:

• 5.28.20 Opholdssteder m.v. for børn og unge
• 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold
• 5.38.51 Botilbudslignende tilbud

Det er i særlig grad botilbud til længerevarende ophold på voksenområdet, der har set en stor stigning. Der er i 2024 brugt 461 mio. mere end i 2023.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Tre fjerdele burger mere

Der er ikke noget særligt geografisk mønster i udviklingen fra 2023-2024, men det er store forskelle i udviklingen. Hele 73 kommuner har brugt mere i 2024 sammenlignet med året før, og kun 25 har brugt mindre. Forskellene spænder imellem et mindreforbrug på 500 kr. indbygger i aldersgruppen, helt op til en stigning på flere tusinde kroner pr. indbygger.

En af de kommuner hvor udgifter på området er steget kraftigt også sammenlignet har andre kommuner er i Vejen, og her er der bekymringer for hvordan udviklingen vil være fremadrettet:

"Når vi bliver ramt af fortsatte stigende udgifter, uden kompensation, risikerer vi at udhule vores almindelige velfærdsområder yderligere," siger Vejen kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen (K).

Hos KL, kæder man de fortsat stigende udgifter på det specialiserede socialområde sammen med, at man i de kommunale regnskaber for 2024 brugte 2,5 mia. kr mindre end man havde lov til:

”Det er jo ingen hemmelighed, at vi i mange år har været udfordret af stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og selvom stigningen er aftaget en smule, er den stadig massiv i 2024. Og selvom det kan virke paradoksalt, så er det nok også en af forklaringerne på mindreforbruget på serviceudgifterne i kommunernes regnskaber. For frygten for de stigende udgifter på socialområdet får mange kommuner til at holde lidt igen på de øvrige velfærdsområder," KLs formand Martin Damm.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man på udgiftsniveauet i 2024, tegner der sig et tydeligere demografisk billede. Her findes de højeste udgifter på de tre funktioner i Syddanmark, Vestsjælland, Sønder- og Nordjylland, hvor de laveste udgifter blive afholdt i Region Hovedstaden og og i Midtjylland.