Der er afsat mange flere penge til botilbud, og væsentligt færre penge på daginstitutioner, når man kigger ned i kommunernes budgetter for 2025 på anlægssiden.

En ny svømmehal, ombygning af en skole, ny trafikregulering eller ny rundkørsel ved et farligt kryds. Der er mange muligheder når kommunerne hvert år bruger penge på anlæg. Men når kommunerne hverken har uanede midler eller en ubegrænset anlægsramme - selvom kommunerne har en tendens til at gå over den samlede anlægsramme - skal der prioriteres.

For 2025 er anlægsrammen for kommunerne 20,3 mia kroner. Og ser man på kommunernes budgetter for 2025 så er det botilbud, der har den største fremgang. Her planlægger kommunerne at bruge 277 mio. kroner mere end de planlagde i 2024.

Det skyldes blandt andet, at regeringen og kommunerne er blevet enige om, at i perioden 2024-2026 - der skal investeringer i kommunal botilbudskapacitet løftes med i alt 1,5 mia. kr. 200 mio. kr i 2024, 600 mio. kroner i 2025 og 700 mio. kroner i 2027.

Der er dermed resultatet af centrale forhandlinger mellem KL og regeringen i forbindelse med økonomiaftalen - der nu kan ses i budgetterne for 2025.

Det betyder, at der kommer 536 ekstra botilbudspladser samlet i 2025 og 2026.

Fodbold fylder også meget i 2025

I Århus har man rigtig længe ville have et nyt lækkert fodboldstadion, og nu er det på vej, men det bliver dyrt - også for borgerne i Århus. Det ses tydeligt i i budgetterne for 2025, hvor Århus kommune har afsat 377 mio. kr. til det nye stadion. Den postering gør at konto "0.32.31 Stadion og idrætsanlæg" lyser op i budgetterne for hele landet, som en af de poster hvor der er størst forskel fra 2024 til 2025.

Det nye kommunalt ejede stadion i Aarhus kommer til at koste næsten en milliard kroner. Det er næsten en kvart milliard mere end beregnet. Det skyldes udfordringer med håndtering af jordbundsforhold, byggepriser og materialer, oplyser kommunen. Den sag har NB Kommune fulgt tæt.

De ekstra udgifter løber op i præcis 248,6 millioner kroner. Den samlede pris for det nye stadion lyder på 994,6 millioner kroner. Kommunen dækker de ekstra udgifter efter længere tids tovtrækkeri.

Færre daginstitutionsplaner især i København

Når det gælder daginstitutioner, så er det her man på tværs af kommunerne finder det største fald i anlægsaktiviteter. Her planlægger kommunerne at bruge ca 340.000 mio. kroner mindre end hvad der var budgetteret med i 2024.

Det er Københavns kommune, der driver det fald. Landets største kommune budgetterer med 218 mio. kroner mindre på daginstitutioner end de gjorde i 2024.

Man skal her være opmærksom på, at antallet af børn også er gået ned. Alene fra 2024 til 2025 har der været et fald på landsplan på over 4.300 børn, hvilket især skyldes en nedgang i 1-2 årige.

Børne- og Ungdomsforvaltningen i København skriver :

"Vi bygger efter det skønnede behov. Derfor kan udgifterne til anlæg indenfor et specifikt område variere meget fra år til år."