Regeringens kritik af kommunernes mindreforbrug på service i 2024 rammer skævt. Det vurderer både Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE, som NB-Økonomi har talt med.

Ifølge Per Nikolaj Bukh ligger underskridelsen på 2,5 mia. kr. fuldstændig i tråd med, hvordan det kommunale styringssystem er indrettet.

"Det er simpelthen ikke realistisk at styre 98 kommuners forbrug så præcist, at vi rammer servicerammen spot-on," siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:

"Hvis man forsøgte at ramme præcist, ville risikoen for overskridelse være for stor."

Han peger på, at kommunerne har stærke incitamenter til at være forsigtige, fordi selv en lille overskridelse kan koste dyrt på det betingede bloktilskud. Derfor budgetterer kommunerne med en vis sikkerhedsmargin. Da der samtidig er usikkerhed om hvorvidt de decentrale enheder vil bruge deres budgetter fuldt ud, vil den enkelte kommune ikke ønske at afsløre eventuelle uforbrugte midler, og så bliver regnskabsprognoserne endnu mere usikre.

Også Niels Jørgen Mau Pedersen hæfter sig ved proportionerne:

"Forskellene er trods alt små – omkring en halv procent på serviceudgifterne. På den måde virker det beskedent, selvom man selvfølgelig bør sigte efter at realisere det, man har vedtaget."

Han understreger, at 2024 var et roligt år uden store økonomiske chok, selvom der var usikkerhed om inflationen. Det taler for, at det kommunale mindreforbrug hverken skyldes krisestemning eller dårlig styring.

Inflationsskøn og styringsvilkår spiller ind

Begge eksperter fremhæver, at skønnet over inflationen i 2023 var for højt, hvilket har spillet en væsentlig rolle for mindreforbruget.

"Når inflationen ligger på 4-5 procent, er usikkerheden beløbsmæssigt større end ved lav inflation, og den slags usikkerhed må vi vænne os til fremover," siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at hvis man vil undgå mindreforbrug, kunne en løsning være at tillade kommunerne at overføre 1-2 procent af uforbrugt serviceramme til næste år – en mekanisme, der allerede bruges internt i mange kommuner.

Smartere drift – ikke serviceforringelser

Det lave serviceforbrug betyder ikke nødvendigvis, at borgerne har fået mindre service, understreger Niels Jørgen Mau Pedersen.

"Hvis enhedsudgifterne falder, fordi institutioner udnyttes bedre, har borgerne jo ikke oplevet et lavere serviceniveau."

Samlet peger de to eksperter på, at mindreforbruget ikke skyldes dårlig økonomistyring, men derimod et forudsigeligt resultat af det nuværende aftalesystem, usikre økonomiske rammebetingelser og fornuftig forsigtighed hos kommunerne.