
Mogens Gade Jensen (V), borgmester, Jammerbugt kommune. Michael Stegger Jensen, borgmester, Syddjurs Kommune. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Borgmestre: Derfor bruger vi for lidt eller for meget på anlæg
Mens nogle kommuner skruer markant op for anlægsudgifterne, holder andre sig langt under den vejledende ramme fra KL. To borgmestre giver her deres bud på, hvorfor de har valgt netop deres strategi.
Udgivet: 05/03/2025
I Syddjurs går man til den på anlæg, men holder igen på driften. I Jammerbugt er der mere stille på anlægssiden end man egentlig havde lyst til, men kommunen mangler likviditet, og man har valgt at prioritere serviceniveauet højere.
Nogle kommuner presser anlægsrammen – andre holder igen
Nye beregninger fra NB-Økonomi viser, at 17 kommuner i 2024 og 2025 har budgetteret væsentligt over deres vejledende anlægsramme, mens 18 kommuner holder sig væsentligt under. Trods KL’s forsøg på at styre de lokale anlægsniveauer, er der stadig store forskelle fra kommune til kommune.
NB-Økonomi har talt med to borgmestre – én fra en kommune, der i både 2023 og 2024 har budgetteret over den tekniske anlægsramme, og én fra en kommune, der i de to år har lagt sig under.
Over anlægsrammen: Vækst og behov for investeringer
Michael Stegger Jensen (S), borgmester i Syddjurs kommune forsvarer beslutningen om at budgettere over anlægsrammen for kommunen, da man oplever vækst og har behov for nye investeringer.
"Det handler om, at vi har bygget en skole til 150 mio. kr. - og den koster mere end hele vores anlægsramme for et år, og vi har og cykelstier og en børnehave på vej. Det er vigtigt for os, og så har vi til gengæld holdt igen på driften, og det gør også ondt at skulle have en lavere andel af rammen der, end vi egentlig har ret til. Men det er også noget med, hvad er der sådan af økonomiske muligheder for os."
Det er KL, der fordeler den samlede anlægsramme ud til kommunerne som en slags rettesnor - men der er alligevel kommuner, der vælger at gå over den grænse. Det kan betyde sanktioner for alle kommuner hvis man samlet set går over anlægsrammen, så man skal som kommune være forberedt på, at andre kommuner måske ikke ser med milde øjne på kommuner, der æder for meget af anlægsrammen. For Michael Stegger Jensen (S) er strategien klar:
"Jeg tror, at man skal gøre sit hjemmearbejde og have argumenterne i orden. Og så handler det om prioriteringer, hvor er det, man giver sig, når der bliver skrevet ud (fra KL -red.), at der skal justeres, og der var det jo så på driften, at vi gav os, fordi det var der, der var luft. Og det kan være, at det er anderledes næste år, det kan ikke udelukkes. Så det er et spørgsmål om benhård prioritering, og hvor man vælger at sætte sine sparepenge - om man kan sige det sådan."
Under anlægsrammen: Økonomisk forsigtighed og manglende muligheder
Omvendt har Mogens Gade Jensen (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, valgt at budgettere langt under den vejledende anlægsramme. Her handler det om at sikre økonomisk stabilitet og undgå fremtidige sanktioner.
"Der er rigtige mange veje, vi gerne vil vedligeholde og rigtig mange fortov, der skal rettes op. Det er der slet ingen tvivl om, men vi har det problem, at det skal finansieres, og vi har valgt at prioritere at ramme servicerammen sådan nogenlunde, der ligger vi også lidt under, men det er jo den prioritering, vi har valgt, så må vi fire lidt på anlæg, og vi har også noget langfristet gæld, vi skal afdrage på."
Selv om langt de fleste kommuner er meget velpolstrede i deres likviditet, så er der også kommuner, der har store problemer med likviditeten. En af dem er Jammerbugt kommune, og det har også betydning for, hvorfor man nu i flere år har budgetteret under på anlæg:
"Ja vi ligger over 100 mio. kr. i kassen i det her regnskab, og det har jo været nødvendigt, for vi var nede på en gennemsnitligt likviditet på 85 mio. kr. Så det har været nødvendigt og helt bevidst, så vi har noget at stå imod med - og det er også gået udover anlæg", siger Mogens Gade Jensen.
Anlægsbudgetter forbliver en kampplads
Mens nogle kommuner investerer offensivt, vælger andre en mere forsigtig linje. Uanset strategi er det tydeligt, at anlægsbudgetterne fortsat er et omstridt område i den kommunale økonomi – og at diskussionen om rammer og fleksibilitet langt fra er slut.
Og for 2026 vil der nok stadig være nogen der vil klatre over den anlægsrettesnor de får fra KL og nogen der må kigge langt efter nye anlæg.
Michael Stegger Jensen, borgmester Syddjurs kommune:"Når man kigger, hvad vi har skubbet ind i 2026, så lægger vi over på anlæg igen - men vi er langt fra i mål med det endnu."
Mogens Gade Jensen, borgmester, Jammerbugt Kommune:"Det bliver nok lidt under.
Sidst opdateret: 05/03/2025 - 11:40









































