Hvis den nye selvbudgetteringsmodel - som tages i brug fra 2026 - skulle gælde for 2025, så ville samtlige 98 kommuner få mindre ud af at selvbudgettere sammenlignet med den gamle model. De største tabere ligger i Nordsjælland og på Vestegnen.

Det viser nye tal fra IT-konsulenthuset Dataproces og beregninger fra NB-Økonomi. Kasper Lund Nødgaard, udviklingschef hos Dataproces, forklarer, at fordi kommunerne ikke længere kan få en stor gevinst på den nationale økonomiske udvikling, så stiger risikoen for vækstkommunerne ved at vælge selvbudgettering.

"For de kommuner, der har et rigtig højt beskatningsgrundlag, der er risikoen blevet markant højere, fordi de ikke længere får del i landsudviklingen. Hvis der var en vækst på landsplanen på en halv procent, og de nordsjællandske kommuner vækster med halvanden procent, så ville de jo få 100 procent i gevinst af udviklingen fra 0 til 0,5 procent, og så ville de få syv procent fra 0,5 til 1,5 procent," siger Kasper Lund Nødgaard med henvisning til den gamle selvbudgetteringsordning.

"Med det nye system, man har lavet i dag, så får de i princippet kun syv procent fra 0 til 1,5 procent, hvis vi siger, det er deres udvikling i forhold til statsgarantien. På den måde er risikoen steget mærkbart for de her kommuner, der har et relativt godt grundlag."

Man skal dog være opmærksom på, at selvom vækstkommunerne kan se frem til en noget mindre gevinst med den nye model fremover, så er deres risiko for tab også minimeret. NB-Økonomis beregninger er derudover lavet ud fra et "tankeeksperiment" for at teste den nye model af på gamle tal fra 2024 og 2025, hvor alle kommuner har valgt selvbudgettering. Fremover er tanken, at kun et fåtal af kommunerne selvbudgetterer, og det vil alt andet lige give vækstkommunerne en større gevinst end i vores regnestykke.

Sådan ser tallene ud for 2025

De tre kommuner, der ville tabe mest hvis den nye model beregnes på 2025-tal er Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner. Det skyldes, at den gamle model giver dem en gevinst på mellem 600-1.000 kr. pr. borger, fordi de valgte selvbudgettering. Med den nye model ville de samme kommuner tabe mellem 700-1.600 kr. pr. borger.

Forskellen på de to tal er et samlet tab på 2.176 kr. pr. borger for Gentofte, 2.159 kr. for Gentofte og 1.516 kr. for Hørsholm.

Men der er også flere vestegnskommuner, der taber op mod 500 kr. pr. indbygger. Det drejer sig om Ishøj Kommune, der ville tabe 554 kr. pr. borger og Brøndby med 457 kr.

De kommuner, der ville lande nogenlunde samme sted i både den nye og gamle model (tab på under 20 kr. pr. borger med ny model)er udover et par ø-kommuner bestående af Samsø og Læsø følgende kommuner: Viborg, Varde, Fredericia, Odsherred, Næstved, Herning, Ringkøbing-Skjern, Kalundborg, Lemvig og Vordingborg.

Forklaringen på, at nogle kommuner ville tabe så meget på den nye model i 2024 og 2025 skal findes to steder, påpeger Kasper Lund Nødgaard.

"Det ene er, at der er lagt et loft på, hvor meget man kan vinde. Derudover er der med den nye model for selvbudgettering kommet det, at det alene er en kommunes egen vækst, der kommer i spil, når man får ikke længere skal tage højde for landsudviklingen ved beregning i udligning," siger han.

"Det begrænser det, man kan vinde. Og så gør det også, at kommunerne i meget højere grad skal forholde sig til ens egen udvikling. Både i forhold til folketal og hvilke borgere, der flytter til kommunen samt selvfølgelig, hvad de her borgere forventes at have af indtjening."

(Artikel fortsætter under kort.)

Sådan ser det ud for 2024

Laver man samme øvelse for 2024 - det vil sige bruger den nye model i stedet for den gamle - vil man igen se, at langt de fleste kommuner får mindre ud af det.

Hele 81 kommuner får mindre ud af den nye model sammenlignet med den gamle selvbudgetteringsmodel, hvis alle selvbudgetterede.

Her er der især Frederiksberg, Tårnby og Rudersdal, der ville tabe mellem 2.000 og 2.700 kr. pr. borger, hvis de kunne vælge at bruge den nye model i 2024 sammenlignet med den gamle. For de to første kommuner skyldes det, at gevinsten er langt lavere. Men for Rudersdal skyldes det, at de med den gamle model stod til et beskedent tab ved selvbudgettering, men med den nye model står til et stort tab.

Følgende kommuner ville have en negativ forskel på over 1.000 kr. pr. borger: Brøndby, Vordingborg, Rebild, Hørsholm, Gentofte, Rødovre, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Slagelse.

De største vindere ville få en ekstra gevinst med den nye model på mellem 200-500 kr. pr. borgere, det drejer sig om disse kommuner: Fanø, Fredensborg, Samsø, Lemvig, Syddjurs og Viborg.

NB-Økonomi har spurgt Dataproces, om beregningerne fra NB-Økonomi ikke viser, at hensigten fra regeringens og KLs side er opfyldt med den nye model for selvbudgettering, fordi den viser, at de store gevinster begrænses og dermed også de store tabe for andre kommuner. Han forklarer, at mekanismen med en begrænset gevinst for de rige kommuner skal findes i udligningsgraden.

"For nogle kommuner vil det komme i spil alt efter, hvilken udligningsgrad vi har, altså hvad er effekten af den sidst tjente krone. De kommuner, der har et beskatningsgrundlag på over 125 procent eller under 90 procent, får jo kun fem eller syv procent i effekt i form af udligning af den sidst tjente krone. Dem, der så ligger derimellem, de har en effekt på 25 procent," siger Kasper Lund Nødgaard og tilføjer:

"Det skal man selvfølgelig lige være opmærksom på, når man laver de her beregninger ved valg af selvbudgettering fremover, det vil sige se på, hvad der er ens udligningsgrad, og i givet fald hvilken betydning det har i form af den forventede effekt af ekstra udligning."

Den nye model vil alt andet lige betyde, at der stadigvæk vil være et behov for at komme frem med den komplicerede regnemaskine i forvaltninger, hvis man skal regne på, om det kan betale sig at selvbudgettere i 2026 og årene frem. Det nye er, at man dog ikke behøver at tage højde for den nationale påvirkning længere, som har været tilfældet i 2024 og 2025.