På trods af at KL har forsøgt at stramme rettesnoren lidt, når det kommer til de enkelte kommuners vejledende del af anlægsrammen, så har 17 kommuner stadig fyret godt op under anlægskedlerne de seneste par år.

Samtidig har en tilsvarende gruppe af kommuner måtte skrue anlægsbudgetterne langt ned under deres vejledende del af rammen, som KL har udleveret til kommunerne siden budget 2024.

Det viser nye beregninger fra NB-Økonomi.

Dermed tegner der sig et billede, der minder om situationen med servicerammen. Nemlig, at mellem 20-30 procent af kommunerne konsekvent ligger højt, og en gruppe på samme størrelse, der ligger lavt.

Men ligesom det var tilfældet med servicerammen, så findes der heller ikke nogen officielle anlægsrammer for de enkelte kommuner. Anlægsrammen har - især de seneste par år - i endnu højere grad end servicerammen, været genstand for den lokale forhandling, borgmestrene har med hinanden i KL-regi.

Anlægsprojekter er som en hovedregel flerårige, de kan blive forsinkede eller udskudt, og derfor er de sværere at afgrænse til et enkelt år. Mange kommuner har derfor også et behov for, at der er lidt mere snor og fleksibilitet i processen, end det er tilfældet med serviceudgifterne.

Anlæg er blevet kommunal kampplads

Udover længden på anlægsprojekterne, så er det også værd at huske, at der blandt de byggelystne kommuner har været ekstra rift om rammen de seneste år. Det skyldes, at de seneste anlægsrammer har været på det laveste niveau siden kommunalreformen.

I budget 2025 endte det faktisk med, at kommunerne ikke blev enige om at holde sig under anlægsrammen, da de samlet set gik 250 mio. kr. over rammen, hvilket også udløste en sanktion på ca. 100 mio. kr. Kommunerne får en smule rabat i sanktionen, da de samtidig gik 150 mio. kr. under servicerammen på budgetsiden, hvilket de traditionelt har kunne "trække fra" anlægsoverskridelsen.

Men trods anlægsrammens lidt mere flyvske størrelse, så har KL alligevel forsøgt at stramme den “rettesnor” som sendes ud i forbindelse med budgetlægningen. Siden 2023, altså fra budget 2024, begyndte landsforeningen at udgive vejledende anlægsrammer på kommuneniveau, samtidig med de introducerede en ny regnemetode. De udviklede en "anlægsvippe".

Anlægsvippen

KL er begyndt at “vippe” de enkelte kommuners andel af rammen. Det betyder ikke at budgetterne skal en tur på legepladsen, før de kan gøres færdige, men derimod at KL justerer de enkelte kommunernes andel ved at “vippe” dem imod det landsgennemsnitlige udgiftsniveau.

Først tages et gennemsnit af kommunernes bruttoanlægsbudgetter de seneste ti år. Det tal “vippes” så med 25 procent imod landsgennemsnittet. Hvis en kommunes gennemsnit de seneste ti budgetter ligger under gennemsnittet, tillægges den 25 procent imod landsgennemsnittet, hvis niveauet er over, nedjusteres andelen med 25 procent af forskellen.

De er disse beregninger som NB-Økonomi har taget udgangspunkt i for vores opgørelse herunder. Opgørelsen viser, hvilke kommuner der har budgetteret 10 procent over eller under deres udregnede og vippede ramme, i budgetterne for 2024 og 2025.

Den nye regnemetode vil langsomt, hvis kommunerne altså retter sig efter den, bringe de lokale rammer tættere på hinanden og på den måde mindske forskellene kommunerne imellem. Men da et byggeprojekt sagtens kan strække sig over en længere periode, end de nye regneregler har været her, er det stadig for tidligt at konkludere, om de har haft den ønskede effekt.

Oven i det skal man huske på, at der kan være kommuner - vippe eller ej - som vil fortsætte med at udvide deres anlægsramme, fordi kommunen vækster, eller fordi de har råd. KL's tekniske anlægsramme fordelt på kommunerne er blot et forslag, de enkelte kommuner skal ikke overholde dem. Det er blandt andet derfor, at kommunerne nu kan vente en sanktion på anlæg i 2025, fordi nogle kommuner ikke har overholdt den teknisk udmeldte anlægsramme.