Der er markant forskel på, hvor mange anlægskroner kommunerne bruger. Ikke kun fra år til år, men lige siden kommunalreformen har en gruppe på ca. 17 kommuner konsekvent ligget over niveauet på landsplan.

Selvom der er en sanktion på budgetsiden, så er anlæg ikke underlagt sanktioner på regnskabssiden, som det er tilfældet med serviceudgifter. Det har også resulteret i, at kommunerne nærmest konsekvent går over anlægsrammen, når først regnskabet er gjort op. Det vil sige de kommuner, der har råd, er gået over.

Anlægsrammen er blevet et større og større samtaleemne de seneste år i kommunerne, ikke mindst fordi kommunerne har følt sig presset, fordi de blandt andet gerne vil bruge penge på at klimasikre. Derudover er der stor forskel på, om de enkelte kommuner har råd til at investere i anlæg eller ej.

Få kommuner bruger det meste

Vi har derfor gennemgået anlægsregnskaberne siden kommunalreformen. Det er vigtigt at huske, at der ligesom med servicerammen ikke findes nogen officielle lokale anlægsrammer for de enkelte kommuner. Anlægsrammen har, i endnu højere grad end servicerammen, været genstand for den forhandling, som borgmestrene har med hinanden i KL-regi led i den faseopdelte budgetproces..

Opgørelsen viser, at 17 kommuner siden reformen har haft et anlægsniveau på 10 pct. eller mere end de landsgennemsnitlige udgifter. Samtidig viser den også, at 53 kommuner har brugt 10 pct. eller mindre end landsgennemsnittet.

Herunder kan du se, hvilke kommuner der siden kommunalreformen har haft anlægsudgifter over og under det gennemsnitlige anlægsniveau.