Af: Thomas Møller Palner, økonomi-, personale- og it-direktør i Hedensted Kommune

Regeringen ønsker at gennemføre en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, og arbejdet forventes igangsat medio 2025. En ny og ambitiøs udligningsreform skal gerne sikre, at udligningssystemet igen lever op til sit formål:

At give alle landets kommuner rimelige muligheder for at levere en ordentlig velfærd til borgerne — ved et nogenlunde ensartet beskatningsniveau.

I januar 2025 har KL, på baggrund af dialog med landets borgmestre, sendt et brev til indenrigsminister Sophie Løhde (V) med forslag til ni bærende principper for reformen. Disse principper fremhæver behovet for en bred og grundig analyse baseret på opdaterede data samt et objektivt og sagligt grundlag. Derudover understreges det, at arbejdet med et nyt tilskuds- og udligningssystem bør have et så bredt perspektiv som muligt. Det indebærer, at alle finansieringskilder bør inddrages i analysearbejdet.

Det er alt i alt gode principper, som KL har formuleret i tæt dialog med landets kommuner, herunder landets borgmestre. Det bliver imidlertid en svær faglig og politisk opgave at omsætte de gode principper til virkelighed i de kommende år. I den forbindelse kan det være værd at gentænke organiseringen af det rådgivende analysearbejde, som i sidste ende skal danne beslutningsgrundlag for et politisk forlig på Christiansborg.

Problemet med den nuværende proces

Traditionelt varetages analysearbejdet af Finansieringsudvalget, et embedsmandsudvalg under Indenrigsministeriet med repræsentanter fra KL, Danske Regioner og flere ministerier. Erfaringerne fra reformen i 2020 viser dog, at denne model førte til en stærkt politiseret proces, som resulterede i en reform, der ikke fungerede efter hensigten.

Det gik ud over både fagligheden, sagligheden og transparensen.

At der allerede er bred enighed om behovet for en ny reform, understreger hvor utilstrækkelig det nuværende kommunale finansieringssystem er. Det er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvor krævende en udligningsreform er — og hvor store fordelingsmæssige konsekvenser et nyt system kan få.

Forslag: En uafhængig kommission med faglig tyngde

For at sikre en mere uvildig og fagligt funderet reformproces bør der i stedet denne gang nedsættes en kommission bestående af eksterne eksperter fra universiteter og uafhængige forsknings- og analysecentre som fx VIVE. En sådan kommission vil kunne arbejde friere uden at være underlagt politiske hierarkier.

Dette vil ikke blot styrke fagligheden og transparensen, men også skabe større offentlig tillid til processen. Når analyserne er baseret på uafhængige eksperters vurderinger frem for interne politiske kompromisser, bliver resultatet både mere troværdigt og holdbart.

Inddragelse af borgmestrene: Et demokratisk løft

Derudover bør borgmestrene og byrådene inddrages systematisk undervejs i processen. En mere åben og demokratisk beslutningsproces vil styrke legitimiteten omkring det nye udligningssystem og sikre, at politiske repræsentanter kan bidrage konstruktivt.

Når de lokale erfaringer og perspektiver bringes aktivt i spil, kan det også sikre, at reformen får bredere opbakning på tværs af kommunerne. Det vil gøre det lettere at implementere en reform, der både er retfærdig og mere langtidsholdbar.

På den baggrund foreslår jeg, at der – ligesom ved tidligere store reformer som beskæftigelsesreformen og sundhedsreformen – nedsættes en kommission baseret på Finansieringsudvalget, men suppleret med uvildige eksperter.

Dette vil styrke den politiske armslængde og sikre en reform baseret på faglighed, saglighed og transparens. Det er afgørende, hvis vi igen skal have et udligningssystem, der både er retfærdigt og robust i mange år - på tværs af hele Kommunedanmark.