Anlægsrammen skal løftes med mellem to og tre milliarder kroner i økonomiaftalen for 2026, hvis kommunernes ramme igen skal op på det gennemsnitsniveau, der har været siden 2007.

Det viser en gennemgang af anlægsrammen foretaget af NB-Økonomi.

Ser man på hele perioden mellem 2007 og 2025 har anlægsrammen i gennemsnit ligget på 22,2 mia. kr. om året, omregnet i 2025 PL, men mellem 2023 og 2025 har den gennemsnitlige ramme ligget på 19.9 mia. kroner. Forskellen på de to tal er 2,3 mia. kr. Tallet bliver tre mia. kr., hvis man tager gennemsnittet fra 2007 til 2022, det vil sige før, at anlægsrammen fik sit nye lave niveau, som startede i 2023 oven på krigen i Ukraine og den høje inflation.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil få sværere ved at argumentere for en stram anlægsramme til den kommende økonomiaftale for budget 2026 end tidligere år. Det skyldes navnlig tre ting:

For det første er inflationen banket i bund. Tal fra Danmarks Statstik viser, at inflationen i december måned lå på 1,9 pct., og er dermed væsentlig lavere, end da inflationen toppede tilbage i 2022, hvor den lå imellem 8-10 procent.

Der er derfor ikke det samme behov for at holde igen med offentlige investeringer. Byggeri er en branche, der er meget sårbar overfor økonomiske konjunkturer, derfor slog de høje energipriser i særligt sensommeren 2022 og gennem 2023 også hurtigt igennem på byggeri og anlæg.

Dernæst står kommunerne reelt overfor at skulle hjælpe regeringen med en masse nødvendige opgaver, som SVM-regeringen allerede har sagt, de vil investere mere i. Det gælder forsvar, klimasikring og beredskab. De penge skal komme et sted fra, da især klima og beredskab er én af de ting, KL længe har kritiseret, at kommunerne ikke har råd til. Regeringen kan dog vælge at afsætte - lige som sidste år, hvor det handlede om botilbud og faglokaler - en stigning i anlæg til netop konkrete områder som klimasikring.

For det tredje fylder de samlede anlæg meget lidt ud af de samlede offentlige og private anlægsinvesteringer. Ifølge tal fra Finansministeriet, så fylder kommunale anlæg kun 2,65 procent af de samlede investeringer på landsplan. Hvis man hævede anlægsrammen med tre milliarder kroner, så de samlede private og offentlige investeringer steg med samme beløb, så ville det kommunale stadigvæk kun fylde 3,03 procent. Den øgning ville have en finanseffekt på under 0,1 procent, hvilket ifølge AE-Rådet en "begrænset effekt", hvilket du kan læse mere om herunder.

Kampen mellem anlæg og service

Det bliver dog ikke nødvendigvis "a walk in the anlægspark" for KL at få hævet anlægsrammen. SVM-regeringen er ekstremt presset, da de står overfor kæmpeinvesteringer i blandt andet forsvaret.

Der er en forventning i kommunerne om, at servicerammen skal øges mindst lige så meget som sidste år, fordi det både skal dække demografi og de fortsatte stigninger på socialområdet, hvor regeringen ikke har formået at levere de nødvendige lovændringer endnu. Derudover er der kommunalvalg få måneder efter, at budgetterne er lagt, så KL og regeringen har et fælles ønske om at styrke velfærden, uden en masse besparelseshistorier rundt omkring i medierne, hvor borgmestrene giver regeringen skylden.

Så hvis KL igen i år får tre milliarder kroner, som de kan fordele mellem service og anlæg, så vælger de formentlig service. SVM-regeringen skal derfor ende med at komme med tre milliarder kroner til service og et beløb ekstra til anlæg, hvis kommunerne skal gøre sig forhåbninger om at få en højere anlægsramme.

Omvendt vil regeringen formentlig have en forventning om, at kommunerne skal spare 200-300 mio. kr. på administration og yderligere et større millionbeløb på kommunernes indkøbsaftaler. De besparelser kan sagtens tilsammen komme op på i hvert fald en halv milliard kroner. Derudover skal der spares på beskæftigelsesområdet, men den aftale er ikke landet endnu, men det forventes, at der er en aftale på plads, inden økonomiforhandlingerne går i gang.