Flere og flere kommuner flytter specialklasseelver til  almindelige skoleklasser

Flere og flere kommuner flytter specialklasseelver til almindelige skoleklasser - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Billigere at rykke specialklasseelver til almindelige klasser

Flere elever får specialundervisning i almenklasser, fordi en række kommuner vælger at prioritere inklusion over specialklasser, og så er det også billigere.

Udgivet: 03/02/2025

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Del artiklen:

En ny Momentum-analyse viser, at antallet af folkeskoleelever, der nu får deres specialundervisning i helt almindelige klasser, er steget markant over de seneste ti år.

I skoleåret 2012/2013 gjaldt det 918 elever, mens tallet i 2023/2024 er steget til 4.251 elever, svarende til en stigning fra 0,16 procent til 0,81 procent af alle elever.

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Kommunerne har de seneste år været presset økonomisk på almenområdet, fordi der blev oprettet flere og flere specialtilbud, hvilket betød færre penge til almenområdet i skolerne. Man skal være opmærksom på, at selvom kommunerne kan spare på øvelsen at nedlægge specialklasser og i stedet fokusere på inklusion og specialundervisning, så siger analysen fra Momentum ikke noget om, hvor vidt man løfter eleverne hverken fagligt eller socialt, hvis kommunerne vælger at følge den model.

(Artikel fortsætter under graf.)

Specialklasseelever tilbage i almindelige klasser

Denne udvikling skyldes især, at flere kommuner har valgt at afskaffe specialklasser for at inkludere flere elever i almenundervisningen.

I mange kommuner er det blevet for dyrt at have specialklasser. Og Syddjurs er en af de mange kommuner, hvor man mener, at man bruger alt for mange penge på specialklasser.

I 2016 gik, ca 35 procent af udgifterne på skoleområdet til 6,5 procent af eleverne, dem der var i specialklasser. Nu har man lagt budgetterne for almindelige klasser og specialklasser sammen for at få pengene til at række længere. I Syddjurs betød nedlæggelse af specialklasser en gevinst på 24 millioner kroner. Penge man hovedsageligt fandt på besparelser på den transport, der havde fragtet specialklasseeleverne rundt i kommunen.

Sidst opdateret: 03/02/2025 - 11:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]